Cyklist bliver ramt af lynet, men bliver reddet af sin penis
En kroatisk mand kan formentlig takke sin penis for, at han overlevede at blive ramt af lynet forleden dag.
Det skriver DailyMail.
41-årige Zoran Jurkovic var på vej hjem fra arbejde på sin cykel, da en tordenbyge startede lige over hovedet på ham.
Og uheldig som Zoran var, så blev han ramt af et lyn lige i hovedet, men i stedet for at gå igennem hans krop og nå jorden gennem hans fødder, så endte lynet med at blive ført til jorden igennem hans penis.
På tidspunktet for ulykken havde den kroatiske mand nemlig arbejdsbukser og tykke gummistøvler på, der gjorde, at lynet ikke kunne komme den vej ned mod jorden, og så måtte det jo finde en anden vej.
Mens Zoran cyklede havde han haft sine høretelefoner i for at høre musik, og lynet var først gået igennem ledningen for derefter at ende nede ved den radio, som han hørte musik fra. Herfra havde det fundet vej ud igennem hans penis.
Og det var den lille radio og høretelefonerne, der var skyld i, at lynet i sidste ende endte med at blive ledt ud af hans penis.
Lægerne, der efterfølgende behandlede Zoran, sagde, at han var heldig, at lynet ikke var gået hele vejen igennem kroppen, for så havde hans livsvigtige organer taget skade, og så ville han helt sikkert have været død.
Selv siger Zoran om ulykken:
- Jeg så sorte skyer og lyn, der kom fra skyerne, mens torden kunne høres lige i nærheden. Jeg prøvede at cykle hurtigere for at komme i læ, men jeg var for langsom, har han ifølge DailyMail sagt til den kroatiske avis 24 Sata.
Man må sige, at Zoran har været heldig, for en ting er at blive ramt af lynet, men at blive reddet af sin penis, det havde han nok ikke lige regnet med.