Kendte30. april 2020

Dan Rachlin før kæmpe koncert: Hungrer efter underholdning

På lørdag den 2. maj bliver der her på SH.dk blændet op for Danmarks største online 90'er-fest! Dan Rachlin er vært, og han er ikke i tvivl om, at danskerne lige nu hungrer efter underholdning og en god fest
https://imgix.seoghoer.dk/20190525_kh_bu6q2614.jpg
 Foto: Krestine Havemann

På lørdag giver Vi Elsker 90'erne og SE og HØR dig en lille smule af hverdagen tilbage, når vi sender Danmarks største 90'er-koncert direkte fra Forum i København.

Koncerten starter klokken 20.00 her på siden, og showet bliver blandt andre ledt af Dan Rachlin, som sammen med Riffi Haddaoui skal være vært på Vi Elsker 90'erne: Biggest Stay Home Party.

Selv om der ikke kommer til at være publikum i Forum, så ser kendis-DJ'en frem til at byde velkommen til den store koncert - især pga. den legendarisk lokation.

- Alting er underligt, fordi man ikke har den direkte kontakt eller den direkte respons fra publikum. I den sammenhæng virker Forum også forholdsvis frygtindgydende. Det er jo et legendarisk sted, siger Dan Rachlin og fortsætter:

- Det bliver fedt at prøve det af et sted som Forum, som har lagt rum til så mange koncerter og aktiviteter gennem årene. Det er både spændende og interessant, men det er også en reminder om, at på et eller andet tispunkt bliver alt godt igen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190525_kh_bu6q3092.jpg
 Foto: Krestine Havemann

Sidste år var der fyldt med mennesker, som nød den store Vi Elsker 90'erne koncert i Rødovre. I år må de mange mennesker nøjes med at se med hjemme fra stuen (Foto: Krestine Havemann)

Alt skal nok blive godt og normalt igen, når vi en gang i fremtiden er kommet over på den anden side af den frygtede corona-virus.

Indtil da må Dan Rachlin dog vænne sig til, at han skal ændre sin fremgangsmåde, når han på lørdag går på scenen og underholder de mange danskere hjemme i stuerne.

- Interaktionen med folk er jo en af de vigtige dele ved 90’er-festerne normalt. Også er det blevet en integreret del af fest, at folk klæder sig ud og går amok mht. påklædning. Det mangler jo i skrigende grad, siger Dan Rachlin.

Det bliver på alle måder en anderledes oplevelse, når Vi Elsker 90'erne: Biggest Stay Home Party på fredag løber af stablen. Alligevel ser Dan Rachlin det som sin pligt at bidrage.

- Man er jo hungrende for, at der skal ske et eller andet, der skal være en aktivitet. Man er sultet ud på underholdning og oplevelser, så på den led regner jeg med stor respons, slutter han af.

Indtil videre er her et udpluk af dem, der er blevet offentliggjort til at spille til Vi Elsker 90'erne: Biggest Stay Home Party på lørdag den 2. maj:

Chief One, Twenty 4 Seven, Cut'N'Move, Diskofil, Blå Øjne, Hit'N'Hide, Harske Hubbi, Dj Skoge og mange, mange flere. Du kan se koncerten live og GRATIS her på SH.dk klokken 20.00.

Sponsoreret indhold