Danica Curcic afslører: Datteren opkaldt efter morfar
Der er dømt kæresteaften for skuespiller Danica Curcic og hendes mand Darren Pettie for første gang i lang tid.
Parret blev nemlig forældre til en lille pige for tre måneder siden.
Da SE og HØR møder skuespilleren til premieren på Viaplay-filmen ”Camino”, som Danica spiller hovedrollen i, sætter den serbisk-danske skønhed lidt ord på, hvordan det er at være blevet mor.
- Det er rigtig dejligt. Det er vildt og overvældende, siger hun til SE og HØR.
Mens mor er til premiere på sin nye film, bliver lillepigen passet.
- Det er første aften, min mor passer. Det er lidt svært, men det er okay. Hun sover, siger hun.
På den røde løber afslører hun samtidig datterens navn. Og det hylder ikke blot Danicas serbiske rødder – det hylder også hendes far, som hun mistede for to år siden.
- Hun hedder Dunja. Det betyder kvæde på serbisk, fortæller hun.
- Og så hedder hun min fars kælenavn Mika til mellemnavn.
I filmen ”Camino” spiller Danica over for Lars Brygmann, som i filmen er hendes far. De genoptager deres komplicerede far/datterforhold hen over en rask gåtur på caminoen i Spanien.
Du kan se alle de kendte, der strømmede til premieren i galleriet herunder: