Daniel Rye troede flere gange, han havde indtaget sit sidste måltid: Det ville han vælge i dag

Kendte danskere sætter sig uge efter uge til bords med Lærke Kløvedal for at indtage det sidste mål i Radio 4-programmet af samme navn.

Sammen med den kendte dansker skriver Lærke Kløvedal vedkommendes nekrolog, mens de taler om livet og døden og om de tre retter, som udgør det sidste måltid.

I denne uge er Daniel Rye gæst i radioprogrammet, og han har flere gange troet, at han, under sin 13 måneder lange gidseltagning, har indtaget sit sidste måltid.

Hans valg af menu skiller sig da også ud fra de øvrige. Til forret har han således bestilt et glas iskoldt vand. For efter et år i ISIS' fangenskab nåede han til erkendelsen af, at alt i verden er ligegyldigt, når man ikke har noget vand.

I fem dage ad gangen fik han kun ét minimum at drikke som et led i den tortur, ISIS udsatte ham for, og efter 14 dage i terrorgruppens fangenskab besluttede han sig for at gøre en ende på det hele.

Mens han stod på bordet med jernkæden viklet rundt om halsen, fantaserede han om én ting.

- Den tørst, der havde ophobet sig i min krop efter fem døgn gjorde, at det eneste, jeg kunne tænke på var at banke døren ind til en kiosk og løbe hen og flå kølemontrerne op og simpelt hen tage læskedrik og hælde ud over mig selv med tungen hængende ud af munden. Det var et billede, der kørte i et loop inde i mit hoved.

- Det var også det, der gjorde, at jeg ikke havde mulighed for at tænke på det, jeg havde lyst til. Nemlig at tænke på min familie og de mennesker, jeg havde lyst til at være sammen med i det øjeblik, jeg skulle dø, tilføjer han.

Hvis jeg skulle spise én ting resten af livet

Den beskedne bestilling fortsætter, for til hovedret har Rye ønsket en skive rugbrød med leverpostej toppet med agurk serveret med et glas mælk.

Under torturen fyldte mad ingenting i Daniels bevidsthed. Tørsten var altoverskyggende - ikke engang én skive brød kunne han klemme ned.

- Jeg var slet ikke sulten. Og hvis jeg skulle have noget mad, så skulle det være tomat. Det var det eneste, jeg kunne få ned. Jeg kan huske, jeg fik noget brød, og jeg kunne simpelt hen ikke få det ned, fordi mit svælg var så tørt, fortæller han.

Efter torturen kom en lang fase, hvor Daniel fik meget, meget lidt at spise, og så meldte sulten sig.

- Der kan jeg huske, at jeg lukkede øjnene og tænkte: ”Hvis jeg skal spise noget resten af mit liv og kun kunne få én ting, så skulle det være en rugbrødsmad med leverpostej og agurker”, fortæller han om sit valg.

Daniel har ønsket at slutte sit sidste måltid af med en brandert. Han har ikke bestilt noget specifikt, blot noget, han kan blive fuld af.

På bordet kommer derfor en mescal, den stærke cocktail Naked and Famous, som består af tre dele spiritus og en del limejuice. Og så lige en øl at slutte af på.

Da Lærke inviterede ham med i programmet, var der et væld af tanker, der rejste sig i hans hoved. Danuel har oplevet mange forskellige scenarier og haft flere forskellige følelser omkring det her med at skulle dø.

For eksempel følelsen af, at om lidt bliver han ført ud i ørkenen og halshugget, hvilket skete for hans medfanger. De sang allesammen sange om, at det skulle ske for dem, så døden og tanken om, hvornår det blev Daniels tur har fyldt rigtig meget.

- Jeg har også stået ude og overværet en henrettelse. Set billeder af en kammerat, der er blevet henrettet. Vi sad sammen med en russer, Sergej, som blev henrettet. Vi så det ikke, men de viste os billederne af det bagefter, så vi ligesom kunne se, hvordan det skulle ske, fortæller Daniel og fortsætter:

- Jeg fik at vide, at jeg var den næste i rækken og alt det der. Så jeg har virkelig været igennem den der mølle af overvejelser omkring, hvordan og hvorledes det må være at få den kniv for struben.

Han er kommet frem til, at han allerhelst ville herfra med en ordentlig skid på - også for at gøre det så besværligt for bødlerne som overhovedet muligt.

- Hvis jeg skulle slæbes ud i ørkenen og henrettes i en orange fangedragt, så ville jeg synes, det var ret morsomt, hvis jeg var så sjaskestiv, at de ikke kunne holde mig på benene.

- Den der forestilling om, hvor irriterede, de ville være på mig – at jeg ikke fatter, hvad der foregår. Det ville bare gøre det til et lavpraktisk mareridt for dem.

I juni 2014 blev Daniel Rye frigivet efter 13 måneder i ISIS' varetægt. Siden har han skrevet bøger, holdt foredrag og gjort sit traume til sine levevej.

Du kan høre hele udsendelsen herunder: