Kendte18. juli 2024

Danmarks hotteste par? Medina og Malo nyder solens stråler i Monaco

Mens der bliver spejdet længe efter solstrålerne i Danmark, har vejret været helt perfekt i Monaco. Det viser feriebillederne som Medina har delt fra familiens korte sommerferie
Medina og Malo Chapsal nåede at nyde et par dage i Monaco i den lille pause mellem Medinas mange festivaloptrædener.
Medina og Malo Chapsal nåede at nyde et par dage i Monaco i den lille pause mellem Medinas mange festivaloptrædener.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Dar Salim afslører: Hun er gravid

Der er ikke tid til meget ferie for Medina denne sommer.

Det er 12 dage siden hun lukkede Roskilde Festival med et brag af en koncert, der fik hele Arena til at ryste.

Sidenhen har hun været forbi Juelsminde og Vig Festival, og i aften går det løs på Samsø Festival.

I den meget korte pause fra Vig Festival og til Samsø Festival, har Medina været en hurtig tur forbi Monaco.

Og her var der i den grad dømt feriestemning.

”Kun for mig”-hitmageren har på Instagram delt tre billeder fra ferien, hvor temperaturen lyder på den gode side af 30 grader og mere eller mindre fuld sol.

Her viser sangeren, at hun på trods af en alder på 41 år, og mor til to, står skarpere i bikini end nærmest alle andre.

Derudover har hun delt et billede sammen med manden Malo Chapsal, som i den grad forklarer, hvorfor mange i kommentarsporet kalder parret for ”det lækreste kendispar i Danmark”.

Malo Chapsal og Medina fandt sammen tilbage i 2018, da de stødte på hinanden til veninden Brigitta Comets bryllup.

De havde dog kendt hinanden i ”rigtig mange år” før de fandt sammen, og i 2019 blev parret forlovet.

Sponsoreret indhold