Dansk musicalstjerne: Konen pludselig gået bort
Den 34-årige musicalstjerne Joakim Tranberg har mistet sin hustru Sofie-Mai Beckles Graae Tranberg.
Det skriver Joakim i en dødsannonce, som han har offentliggjort på sin Instagramprofil.
"Mit livs kærlighed og største fighter har endelig fået fred og ro. Sofie-Mai Beckles Graae Tranberg valgte på den mest udramatiske og kærlige måde at få fred den 4. maj 2023 på den ø hun for første gang i sit liv har følt tryghed, omsorg og kærlighed. Bornholm", står der i dødsannoncen.
Joakim og Sofie-Mai nåede at være gift i tre et halvt år.
Sofie-Mai var skuespiller, speaker og lydbogsindlæser.
På Instagram strømmer det ind med hjerteknusende kondolencer fra kendte, heriblandt Molly Egelind, der skriver ”det gør mig ondt at høre kære Joakim. Tanker til dig”.
Maria Lucia har også delt en rørende hilsen: ”Åh nej mit hjerte brister. Hvor er jeg ulykkelig over at høre det kære Joakim. Kondolerer dybt og inderligt.
En lang række andre kendte mennesker har kondoleret; heriblandt Silas Holst, Szhirley, Karina Frimodt, Laus Høybye, Barbara Moleko og Søren Hauch-Fausbøll.
Joakim Tranberg er en af de største musicalperformere i Danmark.
Han havde hovedrollen i musical-succesen ”Seebach”, han har for nylig spillet Kenickie i opsætningen af ”Grease” og til næste år har han rollen som Tjener Boldt i den nye ”Matador”-musical.
SE og HØR kondolerer og sender varme tanker.