Dansk YouTube-par er blevet forlovet
YouTube-stjernen Mika Schultz, der sammen med Tobias Madsen gik viralt med hittet "Ikke mere mælk", og YouTuber Jasmin Lind smiler ekstra stort i disse dage.
De to skal nemlig være sammen i både medgang og modgang til deres dages ende. De er nemlig blevet forlovet. Det afslører de to turtelduer, som har været kærester i lidt under et år, på på deres Instagram-profiler.
"I går faldt Mika på knæ og friede til mig. Jeg sagde selvfølgelig ja. Så nu er vi forlovede. Vi elsker hinanden utrolig højt, og vi er 100% sikre på hinanden. Jeg glæder mig til resten af mit liv med dig Mika", skriver Jasmin i opslaget.
På billedet kan man se Jasmins fine forlovelsesring.
Også Mika fortæller på Instagram, at han er blevet forlovet - og endda på Jasmins fødselsdag.
"I går havde Jasmin fødselsdag, og hen ad aftenen faldt jeg på knæ og spurgte, om hun ville gifte sig med mig. Hun sagde ja. Jeg elsker dig Jasmin".
Hverken Jasmin eller Mika melder ikke noget ud om, hvornår brylluppet skal stå. Men mon ikke de to vil nyde den kommende tid, hvor de kan gå og glæde sig over forlovelsen.