
Danske Connie Nielsen strålede til Emmy Awards

Mandag aften amerikansk tid var flere store skuespillere samlet, da den enoghalvtredsindstyvende udgave af prisshowet Emmy Awards løb af stablen.
I år var en af Danmarks helt store internationale stjerner repræsentant på den røde løber, og hun imponerede alle kameraer i sit gule skrud.
”Gladiator”-skuespillerinden, der er født og opvokset i Frederikshavn, er lige nu aktuel i serien ”Drømmeren – Karen Blixen bliver til”, hvor hun portrætterer den danske forfatterinde.

Showet foregik i New York, hvor den nordjyske skuespillerinde er bosat til hverdag, og hun var inviteret på den røde løber, da hun var nomineret til en af de fineste priser i showet.
Sammen med skuespillere som Billie Piper og Shefali Shah var hun nemlig nomineret i kategorien bedste kvindelige performance for sit arbejde i serien ”Drømmeren – Karen Blixen bliver til”.

Det var dog skuespillerinden Karla Souza fra filmen ”La Caída”, der løb med vindertitlen.

Fra 2004 til 2012 dannede Connie Nielsen med trommeslageren fra Metallica Lars Ulrich, som hun også har sønnen Bryce med, som hun fødte i 2007.
Derudover har ”Djævlens advokat”-skuespillerinden også sønnen Sebastian fra 1989 med den italienske skuespiller Fabio Sator.