Kendte7. december 2024 (opd. 7. december 2024)

Danske Frederikke Hoffmeier vinder pris til European Film Awards

Danske Frederikke Hoffmeier og polske Jagna Dobesz tildeles priser for deres medvirken i "Pigen med nålen"
European Film Awards er Europas svar på Oscar-uddelingen.
Frederikke Hoffmeier er også kendt under kunstnernavnet Puce Mary.
 Foto: Martin Fælt/Gonzalesphoto/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: ”Matador”-stjerne Sonja Oppenhagens mørke hemmelighed: Et uønsket barn

Danske Frederikke Hoffmeier bliver tildelt prisen for bedste filmmusik ved årets European Film Awards lørdag aften.

European Film Awards er Europas svar på Oscar-uddelingen.

Frederikke Hoffmeier tildeles prisen for hendes musikproduktion til filmen "Pigen med nålen".

"Pigen med nålen" er en dansk spillefilm fra 2024 instrueret af Magnus von Horn.

Filmen foregår i København lige efter 1. Verdenskrig og handler om den unge fabriksarbejder Karoline, der mister sit job, bliver forladt og opdager, at hun er gravid. Hun møder Dagmar, en karismatisk kvinde, der driver et undergrundsadoptionsbureau.

Karoline påtager sig rollen som amme i bureauet, og der opstår et nært forhold mellem de to kvinder. Dog afsløres en chokerende sandhed, som ryster Karolines verden.

Filmen har Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm i hovedrollerne og har allerede fået opmærksomhed ved at være udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes 2024.

Den danske biografpremiere er sat til 23. januar 2025​

Sponsoreret indhold