Danske influencere raser mod nye regler: Her er listen

LÆS OGSÅ: Liv Martine undskylder efter anklager om plagiat
120 influecere er afsendere på et brev til Forbrugerombudsmanden.
Det sker i kølvandet på, at Forbrugerombudsmanden vil skærpe reglerne for den måde, som influncere bruger deres platforme på.
Nærmere bestemt betyder det, at alt indhold fra influencere skal leve op til markedsføringslovens regler, uanset om der er tale om reklame eller ej.
Men det bekymrer en lang række influencere, som blandt andet mener, at den vurdering begrænser deres ytringsfrihed.

I et opslag på Instagram har den danske Youtuber Rasmus Kolbe, bedre kendt som "Lakserytteren", delt brevet, og heri fremgår også navnene på de 120 influncere, som har skrevet under på brevet.
- Vi er 120 bekymrede influencere. Vi er bange for, at at det bliver umuligt for vores brugere at skelne mellem reklame og ikke-reklame med den nye tolkning af markedsføringsloven, skriver han til opslaget og fortsætter:
- Derfor har vi samlet os, og skrevet et åbent brev til Erhvervsminister, Morten Bødskov, og Forbrugerombudsmanden.
TV 2-stjerner er med
Afsenderene på brevet tæller store influencere såsom Helena Witt, Bolette Birch Janjoo og Mette Sommer, der alle er kendt fra henholdsvis "Bachelor" og "Bachelorette"

Derudover har Youtuber-parret Jasmin Lind og Mika Schultz også skrevet under.
Ligesom "Den store bagedyst"-deltager Frederik Haun samt hans mand Morten Kjeldgaard, der i mange år har været en fast del af "Vild med dans"-holdet.
Kjeldgaard er ikke den eneste "Vild med dans"-deltager, der har skrevet under.
Thomas Evers Poulsen og Kasper Fisker har ligeledes sat deres underskrift.

Også den bageglade Liv Martine har sat sin underskrift. Hun har for nyligt været i vælten netop på grund af sin Instagram-profil og platform som influencer, hvilket du kan læse mere om her.
Se opslaget og resten af listen herunder: