Dater Zac Efron dansk svømmebabe?
Har den amerikanske stjerneskuespiller Zac Efron kastet sin kærlighed på den danske svømmebabe Sarah Bro?
Det spekulerer flere medier hvert fald i, efter parret er blevet spottet sammen flere gange i Los Angeles.
1. marts var både den danske svømmedarling, 23, og den amerikanske ”The Greatest Showman”-skuespiller, 31, på tilskuerrækkerne under en Los Angeles Kings-hockey kamp.
Artiklen fortsætter under billedet...
Flotte Zac Efron kædes sammen med flotte, danske Sarah Bro. Foto: MEGA
Begge delte billeder på deres sociale medier fra kampen og oplevelsen – dog undlod de at tage eller hvert fald dele billeder, hvor de sad sammen.
Den 23-årige danske svømmedarling delte efterfølgende et foto fra omklædningsrummet på instagram. Her kaldte hun sin første ishockey-kamp for 'meget speciel.'
Dagen efter – 2. marts – blev parret så igen spottet sammen. Her var de begge til en UFC-kamp i Las Vegas, og her fangede en fotograf altså det smilende og grinende par.
Zac Efron i vild forvandling
På billedet, som flere amerikanske medier har bragt, er det tydeligt at se, at de to stjerner nyder hinandens selskab, og ifølge det amerikanske medie E! Online ankom de sammen.
En kilde fortæller til E! Online:
- Det lignede, at de havde en fantastisk dag, og de smilede og grinede fra deres sæder.
Trøsteknaldede Zac Efron lige efter sin skilsmisse
- Flere fans henvendte sig til Zac, og Sarah var meget tålmodig, mens Zac talte med alle, der henvendte sig, fortæller insider-kilden, der tilføjer, at parret forsøgte at undgå at tiltrække sig opmærksomhed.
Tirsdag delte Sarah Bro ifølge E! Online et billede på sin instagram-story af en smuk buket blomster, som hun havde fået. Hun afslørede dog ikke, hvem der havde beriget hende med de smukke blomster, men havde blot tilføjet et pink hjerte-emoji til sit billede.
Zac Efron fylder 30 år: Fra musicalsplejs til megahunk
Mon det er Zac Efron, der er manden bag den smukke buket?