
David Dencik skal være Bond-skurk

Danske David Dencik skal spille skurk i den næste James Bond-film.
Det er netop blevet afsløret i en live-video.
Udover David Dencik skal verdensstjernen Rami Malek også være med i den 25. James Bond-film.
Du kan se live-afsløringen herunder
Daniel Craig vender tilbage i rollen som James Bond.
DavidDencik er halvt dansk, halvt svensk. Han har en lang række af film og TV-serier bag sig.

Tilbage i 2006 var han med i filmen "En Soap", som han vandt en Robert for.
David Dencik er langt fra den første dansker, der skal spille med i en James Bond-film.
Allerede tilbage i 90'erne dukkede den første dansker op i en film om den legendariske spion.
Modellen Cecilie Thomsen spillede rollen som professoren Inga Bergstrøm i "Tomorrow never dies".
I "The World is not Enough" var det Ulrich Thomsen, der slog sine folder i James Bond-universet. Han spillede rollen som Davidov.

David Dencik: Køber drømmehjem til 11,9 mio. kroner
Mads Mikkelsen var den store Bond-skurk, Le Chiffre, i filmen "Casino Royale".
Og Jesper Christensen har været med i hele tre af slagsen. Han spillede rollen som Mr. White i "Casino Royale", "Quantum of Solace" og "Spectre".
