De blev også ramt af Parkinson
Den amerikanske skuespiller Michael J. Fox, 58, var kun 29 år og på toppen af sin karriere, da han blev ramt af Parkinsons sygdom.
Han holdt diagnosen for sig selv i syv år og forsøgte at lære at leve med den, inden han i 1998 offentliggjorde, at han var syg.
– Lige så happy-go-lucky, som jeg ser ud til at være, og lige så tilpas med det, som jeg ser ud til at være. Det stinker. Jeg hader det, sagde han sidste år om sin sygdom til CBS.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det var i de tre ”Tilbage til fremtiden”-film fra 1985 til 1990, at han for alvor slog sit navn fast. (Foto: MEGA)
Michael J. Fox har dog i den grad taget handsken op.
Siden 2000 har hans fond indsamlet over fem milliarder kroner til forskning i sygdommen, og han har også flere gange støttet projekter her i Danmark.
Gik for parkinson
Grevinde Alexandra, 55, satte endnu en gang fokus på Parkinsons sygdom, da hun deltog i Parkinson Unity Walk i København den 25. maj.
– Jeg glæder mig over at kunne være her i dag, og når jeg ser alle de mange seje mennesker, som på grund af sygdommen kæmper for at være med, så er det bare en stor inspiration for mig, sagde hun.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Mikael Rieck)
Hun havde sin nye hund, Bailey, med på den 1,7 kilometer lange tur i København.
Christian Kjær ramt af Parkinson
Alexandra har i 24 år været protektor for Parkinsonforeningen.
I Danmark lever cirka 7.300 mennesker med Parkinsons sygdom.
I galleriet herunder kan du se, hvilke kendte der også blev ramt af Parkinsons syge: