De HADER Bjarke Ingels danske byggeri: Lort på gulvet og ingen elevator
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Bjarke Ingels køber luksusvilla på Strandvejen
Sig Bjarke Ingels - og man kan nærmest mærke millioner af kroner og luksusbyggerier vælte frem.
Problemet er bare, at sådan oplever lejerne i et af hans nyeste byggeri, de to "kaktustårne" ved Fisketorvet i København, ikke helt hans magiske streger.
Byggeriet, som det koster en formue at leje sig ind i, er nemlig så ringe bygget, at flere af lejerne nu har vendt det ryggen, skriver Politiken.
- I mine 25 år i branchen har jeg aldrig set noget byggeri, der var så dyrt og så dårligt, lyder det fra Claus Højte, direktør i Lejernes Landsorganisation.
Ifølge ham er de 4000 kroner pr. kvadratmeter om året "den dyreste husleje, nogensinde i et lejebyggeri i København."
Talrige lejere i byggeriet, der også har problemer med at udleje alle de dyre lejligheder, klager også deres nød.
Blandt andre Charlotte Østervang der fik "oversvømmet" sin lejlighed på 22. etage med lort, fordi rørene stoppede til.
- I to dage var der så meget afføring i min lejlighed, at du ikke drømmer om det.
Ifølge håndværkerne er det byggesjusk, der udløste "forstoppelsen". Og for at gøre sagen endnu værre var elevatoren i stykker. Derfor måtte Charlotte gå 19. etager ned, hvis hun ville på toilettet.
Kapitalfonden Catella, der ejer Kaktus Towers, vil ikke stille op til et interview, men afviser i et skriftligt svar, at der er problemer i byggeriet, som er anderledes, end andre "begynderfejl" i lignende byggerier.