Kendte28. juni 2019

De kendte skjuler deres rigtige alder: Evigt unge

Danske kendisser lyver i stor stil om deres alder – årsagerne er mange – det kan enten være flovt og skamfuldt at være gammel – eller der kan være job og penge i at være ung.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/connie_nielsen_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Slå den danske Hollywood-stjerne Connie Nielsen op på IMDb – den internationale filmdatabase – og du vil kunne læse, at hun er født den 3. juli 1965.

I virkeligheden er den nordjyske skuespiller født den 3. juli 1964.

Hun er således et år ældre, end det fremgår på samtlige idolhjemmesider, og dermed fylder hun 55 år om et par uger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/connie_nielse.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Connie Nielsen har altid været en stor skønhed. (Foto: Mikael Rieck)

Men der er ingen penge i at blive rynket og gråhåret.

De store honorarer høstes, når brysterne er fyldige som friskplukkede appelsiner og ansigtshuden glat som en billardkugle.

Derfor er Connie Nielsen blot en af mange kendisser, som lader fans og filmproducenter blive i forestillingen om, at hun er yngre, end hun i virkeligheden er.

Dorte Ullemose løj under valgkamp

Dansk Folkepartis Dorthe Ullemose røg ud i et stormvejr, da det i 2015 blev afsløret, at hun havde løjet sig flere år yngre, end hun i virkeligheden er.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dorthe_ullemose_ritzau_scanpix.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Valgkampen kom til at handle om noget helt andet, end DF'eren Dorthe Ullemose havde håbet på. (Foto: Ritzau Scanpix)

I forbindelse med valgkampen 2015 fortalte hun flere medier, at hun var 47 år gammel.

I virkeligheden var den fynske folketingspolitiker tre år ældre.

Dorthe Ullemose beklagede bagefter og forklarede, at hun havde løjet for at undgå opmærksomhed omkring sin 50-års fødselsdag.

Maiken Wexø: Ville ind på natklubberne

Den tidligere TV-chef Maiken Wexø skiller sig ud – hun løj sig nemlig ældre som ung.

– Det gjorde jeg for at kunne komme ind på natklubberne. Så jeg har i den grad løjet om min alder, har den nu 50-årige forhenværede MTV-vært fortalt på DR2.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maiken_wexoe_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Maiken Wexø er formentlig ikke den eneste teenager, der har løjet om sin alder for at få adgang til natklubberne. (Foto: Thomas Laursen)

Thorkild Thyrring: 48 gennem flere år

Thorkild Thyrring var igennem adskillige år 48 år gammel.

Den garvede racerkører løj i en lang periode om sin alder for at få adgang til internationale racerløb – og muligvis også pga. forfængelighed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thorkild_thyrring.jpg
 (Foto: Krestine Havemann)

Med årene er Thorkild Thyrring blevet mere okay med sin alder. (Foto: Krestine Havemann)

Nu har 72-årige Thyrring accepteret, at han ikke kan køre fra alderen – og derfor ringer han ikke længere og brokker sig, når SE og HØR skriver hans sande alder.

Gustav Salinas: For gammel

Realityfænomenet Gustav Salinas har i et interview med Berlingske lagt kortene på bordet:

– Jeg har altid løjet om min alder, og jeg har altid løjet mig yngre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gustav_salinas_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Gustav Salinas har aldrig brudt sig om sin sande alder. (Foto: Peter Grosen)

– På Facebook har jeg løjet så mange gange, at jeg ikke længere kan ændre min alder – man kan kun lave den om tre gange.

– Jeg har altid villet være tre-fire år yngre, end jeg er.

Jeg har ikke rigtig noget behov for at blive ældre eller gammel, siger Gustav, som den 11. juli fylder 29 år.

sys bjerre: Snød sig til øl

I DR-programmet ”Den bedste alder” fortalte sangerinden Sys Bjerre, at hun løj som ung:

– Jeg har kun løjet om min alder, da jeg var lille og ville købe øl, inden jeg var gammel nok.

Med sine 34 år er Sys Bjerre i dag gammel nok.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sys_bjerre.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

For Sys Bjerre har formålet med at lyve handlet om at få mulighed for at købe øl. (Foto: Peter Grosen)

Nabiha: taget midt i en løgn

Sangerinden Nabiha blev i 2013 taget i en pinlig løgn.

SE og HØR afslørede nemlig, at den populære sangfugl med mellemrummet mellem fortænderne var fire år ældre, end hun selv havde oplyst til TV2 i forbindelse med deltagelse i ”Toppen af poppen”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nabiha.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Nabiha løj i 2013 for åben skærm. (Foto: Mikael Rieck)

Nabiha Bensouda er født den 1. september 1980 – og fylder dermed 39 år senere på året.

Tillykke!

Vil du læse meget mere om de kendte hver eneste uge? Så bliv fast abonnenent på SE og HØR - læs mere her.

Sponsoreret indhold