Deadmau5 i kæmpe skandale: Stangstiv og måtte bæres fra scenen

Det er sjældent en god idé at få en tår over tørsten, inden man skal på arbejde - og da slet ikke, hvis man arbejder foran flere tusinde mennesker.
Det måtte den berømte artist Deadmau5 sande til den nyligt overståede Coachella-festival i USA.
Her var dj'en med det borgerlige navn Joel Zimmerman nemlig så stanghamrende stiv på scenen, at han måtte bæres fra scenen.
Det skriver Variety.
Derudover florerer der adskillige videoer på sociale medier, hvor man kan se, at det stod helt skidt til for Deadmau5 under sin optræden.
Se en af dem herunder:
I videoerne kan man blandt andet se, hvordan Deadmau5 bællede det ene shot efter det andet, mens han tilsyneladende glemte alt om, at han faktisk var på scenen for at være dj.
Hans vaklede således rundt og sagde ting, der ikke gav mening, før han til sidst faldt nedover sin dj-pult og til sidst måtte eskorteres af scenen.
Episoden fandt sted den 18. april, og Deadmau5 har efterfølgende været ude at undskylde episoden.
Han påstår, at han var så fuld, at han ikke kan huske noget som helst, men derudover virker han ikke synderligt brødbetynget.
Han laver for eksempel sjov med, at det nok var hans sidste Coachella, og at selv hans kat er skuffet over ham.
Se hans opslag på sociale medier om episoden herunder: