Kendte15. oktober 2020

Deler sjældent billede: Louis Tomlinsons søn ligner ham på en prik

One Direction-sangerens søn ligner til forveksling sin far i en alder af bare fire år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/louis_tomlinson.jpg
 Foto: MEGA

Siden den 28-årige One Direction-sanger Louis Tomlinson blev far tilbage i 2016, er det ikke meget, som der er blevet vist af sønnen på de sociale medier.

Slet ikke på sangerens egen profil, men en gang imellem hænder det, at moren til sønnen, Briana Jungwirth, som sangeren havde et kortere forhold til tilbage i 2015 og 2016, deler et billede af sin søde søn.

Det gjorde hun også mandag, og selvom sønnen Freddie kun er fire år gammel, så er det bestemt ikke til at tage fejl af, hvis gener han særligt har arvet.

I hvert fald ikke hvis du spørger størstedelen af de mere 200.000 mennesker der siden mandag har liket billedet, som Briana har delt af sin søn på sin Instagram-profil.

- Mini Louis, er der for eksempel flere, der skriver, mens flere andre skriver: ”Han ligner ham så meget, at det gør ondt”.

Til billedet skrev Briana selv: ”Nøglen til et smilende ansigt – en kage fra Starbucks”.

Kort flirt

Briana og Louis nåede ikke at danne par særlig længe, inden hun blev gravid med sønnen Freddie, og de har aldrig selv udtalt sig om, hvornår de begyndte at date, eller hvor længe de rent faktisk nåede at danne par, inden de ventede sig.

Den 28-årige Jungwirth er dog for nylig blevet forlovet med sin kæreste Nick Gordon, efter hun tidligere på året blev rygtet til at være kærester med ”The Hills”-stjernen Brody Jenner.

Louis Tomlinson selv danner par med Elanor Calder, som han også dannede par med i fire år fra 2011 til 2015, inden han blev far til Freddie.

Sponsoreret indhold