Kendte24. januar 2024

Deler stor nyhed: Melvin Kakooza og Josephine Højbjerg sammen på scenen

Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza bliver værtspar, når TV 2 Echo blænder op for Echoprisen 8. februar
21-årige Josephine Højbjerg og 32-årige Melvin Kakooza bliver nemlig værtsparret, når TV 2 Echo blænder op for EchoPrisen. 
21-årige Josephine Højbjerg og 32-årige Melvin Kakooza bliver nemlig værtsparret, når TV 2 Echo blænder op for EchoPrisen.
 Foto: Aller Media

Hvis de ikke allerede tilbringer meget tid sammen, så skal de hvert fald til det.

For Josephine Højbjerg, 21, og Melvin Kakooza, 32, bliver nemlig værtsparret, når TV 2 Echo blænder op for EchoPrisen.

Det har TV 2 netop afsløret i en pressemeddelelse.

Med andre ord skal skuespiller Josephine Højbjerg og komiker Melvin Kakooza i gang med at forberede værtstjansen til det storstilede show, der løber af stablen 8. februar.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-24/89fb8e11-d088-464c-9993-89dd416a021d.jpg
Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza bliver værtsparret, når TV 2 Echo blænder op for EchoPrisen.
 Foto: TV 2

Meget tyder dog på, at parret allerede har taget hul på forberedelserne – og fejringen. I hvert fald delte Melvin Kakooza en story tirsdag aften, hvor han nød middag og bobler sammen med Josephine Højbjerg.

Til sin story havde Melvin tilføjet ordet ”yes”, lige som bordet også var prydet af en enkelt rød rose. Om dét betød, at der var mere at fejre for værtsparret, vides ikke. Hverken Josephine Højbjerg eller Melvin Kakooza har nemlig svaret på vores henvendelser.

Sikkert er det dog, at parret den seneste tid har delt flere stories, hvor de har tilbragt tid sammen.

Sikkert er det også, at parret altså skal stå i spidsen, når de otte priser skal uddeles ved EchoPrisen.

EchoPrisen kan ses på TV 2 Echo og TV 2 Play søndag 11. februar.

Sponsoreret indhold