
Demi Lovato er sluppet af med sine daddy-issues og færdig med at date ældre mænd: - Det er ulækkert

LÆS OGSÅ: Slut med at være non-binær for Demi Lovato: - Det var totalt udmattende
Sorry not sorry!
Den 31-årige Demi Lovato er aldrig bange for at have et standpunkt, indtil hun tager et nyt, og denne gang er det kæresternes alder, der har rykket sig.
I den rigtige retning, ifølge Lovato selv.
I et interview med radiolegenden Howard Stern siger Demi Lovato nemlig, at hun er så heldig at være sluppet af med sit ødipuskompleks.
- Jeg kan med sikkerhed sige, at mine daddy-issues ikke er noget, der er inde i mig længere.

- Jeg tror, der er nogle ting, der viser det. Helt essentielt, så er jeg sammen med en partner, som er på min egen alder.
- Jeg ser tilbage på at have datet ældre mænd og tænker: 'Det er ulækkert'.
Den rigtige opskrift
Demi Lovato har i stedet fundet kærligheden hos den 32-årige Jordan Lutes og ifølge popstjernen, er det et "sundt" forhold.
Faktisk så sundt, at hun håber på, at de to en dag vil blive gift og få børn.
- Der er et partnerskab der, som bare er så magnetisk og den måde, vi griner sammen på. Det er bare hele tiden.

- Jeg tror, at hvis du kan finde en, der får dig til at føle dig sikker, og som du er virkelig tiltrukket af, og som du griner med konstant, så er det opskriften på et virkelig godt forhold.
Før Lutes har Lovato haft en række forhold til det, hun definerer som "ældre mænd".
Heriblandt skuespilleren flere forhold med ældre mænd, herunder Wilmer Valderrama, som hun begyndte at date i 2010.
De to var sammen i seks år, og deres forhold begyndte, da Lovato var 17 år.
Seks år efter deres brud udgav Lovato nummeret "29", som mange fans dengang spekulerede i handlede om Valderrama.

I juli 2020 blev Demi Lovato forlovet med soap-skuespilleren Max Ehrich. Kun to måneder senere brød sangfuglen forlovelsen.
Demi Lovato har også tidligere dannet par med MMA-kæmperne Guilherme “Bomba” Vasconcelos og Luke Rockhold. Dog ikke samtidig, bevares.
