Kendte1. december 2024

Den danske skuespiller Niels Arestrup er død

Sov ind omgivet af sine nærmeste
Det var på den franske scene og i filmverdenen, at Niels Arestrup blev bedst kendt og modtog flere priser for sit talent i.
Det var på den franske scene og i filmverdenen, at Niels Arestrup blev bedst kendt og modtog flere priser for sit talent i.
 Foto: Martin Bureau/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kan ikke opfylde Susse Wolds store drøm

Den fransk-danske skuespiller Niels Arestrup er død i en alder af 75 år.

Hans død blev søndag annonceret af hans presseansvarlige, som fortæller, at Arestrup døde i Ville-d’Avray, en forstad til Paris, efter at have kæmpet mod sygdom.

- Det er med den største sorg, at jeg meddeler, at min mand, den store skuespiller Niels Arestrup, er gået bort efter en tapper kamp.

- Han sov ind omgivet af sine kæres kærlighed, udtaler hans hustru, Isabelle Le Nouvel, ifølge franske le Parisien.

Niels Arestrup blev født i Paris i 1949 som søn af en dansk far og en fransk mor.

Han modtog i sin karriere hele tre såkaldte César-priser for bedste mandlige birolle gennem sin karriere.

Den første fik han for sin rolle i Jacques Audiards film "De battre mon cœur s’est arrêté", hvor han spillede over for Romain Duris.

Nogle år senere gentog han succesen i "Audiards Un prophète", hvor han portrætterede en mafiaboss, der orkestrerede sit imperium fra en fængselscelle.

Endelig blev han i 2014 hædret for sin præstation i Bertrand Taverniers "Quai d’Orsay", hvor han viste en mere humoristisk side af sit talent.

Sponsoreret indhold