Kendte7. oktober 2023

Den er god nok: Bagedyst-deltager er i familie med Rosa

Bageteltets yngling Karoline Kildahl deler efternavn med en anden bagedyst-stjerne
Den 16-årige "Den store bagedyst"-deltager Karoline Kildahl er ekspert i glaze.
Den 16-årige "Den store bagedyst"-deltager Karoline Kildahl er ekspert i glaze.
 Foto: René Schütze

Det er højsæson for marengs, mørdej og mousser. "Den store bagedyst" løber med andre ord igen over skærmen.

De 10 amatørbagere blev sidste lørdag præsenteret, og særligt ét efternavn sprang i øjnene.

Kagefeltets yngste amatørbager Karoline Kildahl deler nemlig navn med et regulært bagedystikon.

Og hun er da også i familie med Rosa Kildahl, som i 2017 ikke bare bagte sig til en fjerdeplads, men ind i hjerterne på hele Danmark.

– Rosa fra ”Den store bagedyst” er gift med Carsten min farmors fætter, så det har også været lidt sjovt at følge hende i den sæson, hun var med, og nu er det altså min tur, lyder det med et smil fra Kildahl junior, da SE og HØR møder hjemme i Tårs.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-05/bagedysten.jpg
Karoline Kildahl har fat i den lange ende.
 Foto: René Schütze

Trods sine åbenlyse evner i det søde køkken er det dog ikke Rosa, der har givet Karoline interessen for de søde sager.

Det er derimod Karoline mormor, som hver jul inviterede hende med i køkkenet.

Når Karoline er færdig med skolen, drømmer hun om om enten at lave noget med mennesker, for eksempel som sygeplejerske, eller at fortsætte med sin passion for de flotte kager.

– Jeg vil jeg gerne have min egen café, hvor jeg kan sælge mine kager. Det kunne være mega fedt. Måske i Aalborg, for jeg vil gerne blive i Nordjylland, fortæller Karoline.

Sponsoreret indhold