Den er god nok: Kanye West og Bianca Censori er officielt gift
LÆS OGSÅ: Se videoen: Kanye West går amok under pedicure
Helt tilbage i januar begyndte der at florere massive rygter om, at den 46-årige Kanye West havde slået pjalterne sammen med arkitekten Bianca Censori, og selvom der ikke har hersket nogen tvivl om, at parret er kærester, så var det ikke officielt, at parret var gift.
Men nu viser det sig, at den er god nok.
Faktisk har parret været officielt gift i en hel del længere tid end først antaget.
Ifølge Daily Mail blev den amerikanske ordsmed nemlig gift med Bianca Cernsori den 20. december 2022 - altså kun en måned efter skilsmissen fra Kim Kardashian blev færdiggjort.
Ifølge de officielle dokumenter, som Daily Mail er kommet i besiddelse af, fandt brylluppet sted i Palo Alto, Califronien.
På bryllupsbeviset har Kanye angiveligt skrevet under med det, der er hans officielle navn - nemlig Ye. Han ændrede sit navn fra Kanye Omari West til Ye i oktober 2021.
- Ye har været en megastjerne i to årtier, og hans første ægteskab var med en, der lever det meste af tiden foran et kamera, lyder det fra en kilde tæt på rapperen.
- Bianca og Ye har en totalt anderledes vibe. De er meget private, meget kærlige og er totalt dedikeret til hinanden.
Det er uklart, hvornår parret begyndte at date, men den 28-årige Censori hoppede med på Yeezy-organisationen i november 2020, hvor hun begyndte at arbejde for Kanye.
Kanye har sågar udgivet et nummer, "Censori Overload", der eftersigende er en hyldest til den australske arkitekt.
De seneste mange måneder har det forelskede par opholdt sig i Europa. Her har de blandt andet lavet en hel del ballade i de italienske gader. Så meget, at de faktisk har fået forbud om at vise sig igen.