Den er stensikker: Kristin Cavallari har fundet kærligheden
Det er ikke mere end otte måneder siden, at den 33-årige ”Very Cavallari”-stjerne Kristin Cavallari kunne annoncere, at hun og Jay Cutler efter 10 års parforhold og syv års ægteskab skulle skilles.
Siden har der floreret mange rygter om, at reality-stjernen skulle have fundet en ny, men ofte har hun selv benægtet.
Men i oktober blev hun spottet låse læber med den 37-årige komiker Jeff Dye, og den opmærksomme følger kunne også se, at de to gerne kommenterede på hinandens billeder.
Parret har ikke selv offentligt bekræftet, at de er et par endnu. Foto: MEGA
Tidligere i december lød det dog, at komikeren var ude af billedet, da Cavallari i stedet havde sat kløerne i Austen Kroll, som hun blev set ude sammen med.
Selv valgte Cavallari dog efterfølgende at dele et klip på sin Instagram-story, hvor hun skrev:
- Jeg vidste ikke, at jeg ikke måtte have venner, der er fyre, lød det som kommentar på, at hun og Austen skulle date.
Den kommentar har man så selv kunne tolke på – men nu har også Jeff Dye taget bladet fra munden.
På sin Twitter-profil har han nemlig skrevet:
- Det ville han ønske, efterfulgt af en blinkesmiley, og fansene er ikke i tvivl om, at den er en hentydning til, at han og Kristian altså har fundet melodien sammen.