Kendte4. august 2024

Den kontroversielle TikTokker Kisoan overfaldet på gaden i København

En video på sociale medier viser Kisoan Subakaran få nikket en skalle midt i Københavns natteliv
Her ses en lettere rystet Kisoan efter overfaldet.
Her ses en lettere rystet Kisoan efter overfaldet.
 Foto: Screendump fra Facebook

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

- Vil I se, hvordan man smadrer Kiso?

Sådan siger en endnu uidentificeret mand i en viral video, hvorefter han nikker den kendte TikTokker Kisoan Subakaran en skalle, så blodet pibler ned af ansigtet på den unge mand.

Optrinnet er filmet i en livevideo i nat foran Old Irish på Vesterbrogade et stenkast fra Rådhuspladsen i København.

I videoen har overfaldsmand og offer en kort meningsudveksling inden overfaldet, og efterfølgende går overfaldsmanden væk, mens Subakaran gentagne gange spørger, hvem det var.

24-årige Kisoan Subakaran er kendt i medierne for en række nedgørende udtalelser om danske kvinder, som han blandt andet kalder for sædcontainere.

Han har desuden talt nedgørende om homoseksuelle, muslimer og andre minoriteter.

Gennem hans videoer på TikTok er det blevet mere og mere tvivlsomt, om han siger sine meninger, eller søger opmærksomhed for at få omtale og opnå en stor følgerskare på sociale medier.

Med næsten 80.000 følgere på TikTok må det siges at være lykkedes. Men samtidig har han mistet sit arbejde og er blevet bandlyst fra sit træningscenter (link fjernet), og nu er han altså tilsyneladende også blevet udsat for et voldeligt overfald.

Se og Hør arbejder på at få en kommentar fra Subakaran.

Sponsoreret indhold