Kendte6. oktober 2023

Den pædofile radiovært Chris Denning er død

Den britiske radiovært erkendte sig i sin tid skyldig i en lang række tilfælde af seksuelle krænkelser mod mindreårige drenge på helt ned til otte år
Chris Denning
Den pædofile radiovært Chris Denning er død i fængslet.
 Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Den tidligere radiovært Chris Denning er død.

Den 81-årige brite gik bort i fængslet, hvor han har siddet, siden han i 2014 erklærede sig skyldig i en lang række seksuelle krænkelser af små drenge.

Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie døde Chris Denning i juni sidste år, men det er altså først nu, at dødsfaldet er kommet frem i offentligheden.

Dødsårsagen er angiveligt diabetes, ligesom han tidligere var blevet behandlet for kræft og hjerteproblemer.

Den britiske radiovært var gode venner med studieværten Jimmy Savile, der efter sin død blev afsløret i et massivt antal sexovergreb af både børn og voksne gennem fem årtier.

Chris Denning erkendte sig tilbage for år tilbage selv skyldig i 41 tilfælde af seksuelle overgreb på i alt 11 drenge, hvilket han blev tildelt 13 års fængsel for.

Overgrebene skal have fundet sted i en periode fra 1969 til 1986, og ofrene skal alle have været i alderen fra otte til 15 år.

Mindst et af overgrebene skal have fundet sted hjemme hos Jimmy Savile, der døde i 2011 og dermed aldrig nåede at blive straffet for sine forbrydelser.

Chris Denning lokkede sine ofre til sex ved at tilbyde dem alkohol og cigaretter, hvorefter han truede med at pudse sine hunde på dem, hvis de sladrede til nogen.

Allerede i 1974 blev den tidligere radiovært for første gang kendt skyldig i misbrug af unge drenge efter en massiv politiefterforskning.

Da han blev løsladt, var den hurtigt gal igen, og ti år efter måtte han atter engang kortvarigt bag tremmer for upassende opførsel med en mindreårig.

I 1996 blev han idømt en straf på ti måneder for at være i besiddelse af børneporno, og året blev han anholdt i Tjekkiet for mishandling af syv unge drenge.

Han var et år bag tremmer, og siden da var han kortvarigt fængslet hele tre gange i sit hjemland for lignende forbrydelser, før hammeren for alvor ramte i 2014.

Her erkendte han sig skyldig i 40 tilfælde af seksuelle overgreb på små drenge, hvilket han fik en dom på 13 års fængsel for.

To år senere erkendte han sig skyldig i yderligere 21 tilfælde, hvilket han ligeledes fik 13 års fængsel for.

Sponsoreret indhold