
”Den store bagedyst”: Presset før finalen
Finale og semifinale blev optaget fire dage i streg.
Derfor havde de tre finalister, Mads, Anne og Lena, ret så travlt inden finalen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg er helt vildt glad for at være i finalen, og det var også et af mine delmål, siger Mads Andersen, 23, der er favorit til at vinde i programmet, der allerede er optaget.
– Jeg tog det meget roligt, men jeg ville da gerne vinde, når jeg var blevet mesterbager fire gange. (Foto: Kaspar Wenstrup)
– Der var nærmest ikke tid til at øve, så det går nok også derefter i finalen, siger Mads til SE og HØR.
På grund af corona blev hele optageforløbet skubbet sammen, og det lagde et ekstra pres på deltagerne.
– Det var virkelig presset til sidst, men vi har hele tiden vidst, at hvis vi nåede til semifinalen, skulle vi direkte videre til finalen. Så vi kunne have øvet i forvejen, men jeg tror, at vi alle valgte at øve på de andre kager, da vi ikke vidste, hvor langt vi nåede, sige Anne Tirstrup, der er jublende lykkelig over at nå helt til finalen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

– Det er for vildt og uvirkeligt at nå til finalen. Det er jo lang tid siden, vi filmede, men dengang var jeg i chok, siger Anne Tirstrup, 25. (Foto: Niels Aage Skovbo)
Manglende søvn
Det med at øve på de kager, man vidste, man skulle bruge, er årets tredje finalist, Lena, enig i.
– Det var hardcore, og da vi nåede finalen, havde jeg ikke sovet længe, siger Lena Thorsson og griner.
Artiklen fortsætter under billedet ...

– Det var helt vanvittigt og meget mere, end jeg turde drømme om, at få lov at være med til hele bagefesten, jubler Lena Thorsson, 37. (Foto: Mikael Rieck)
– Jeg nåede at øve min finalekage en gang, og så var det af sted mod finalen. Det var hårdt og et kæmpepres, da man også bliver følelsesmæssigt involveret i det.

Ligesom de andre finalister er Lena ikke i tvivl om, at det er alt sliddet værd.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Caroline Fischer Rigelsen, 19, var både skuffet og lettet over at ryge ud før finalen.
– Jeg troede, jeg ville være mere ked af det, men det var for presset til sidst, der var ikke nok tid til at forberede sig. Så det det var en stor lettelse, lyder det fra årets yngste deltager, der også fandt kærligheden med Emil under programmet. (Foto: Søren Jul Lamberth)
– Det kunne ikke være bedre, og jeg ville aldrig have været det foruden, slår Lena fast.
Du kan se finalen på lørdag klokken 20 på DR 1.

Caroline røg ud i "Den store bagedyst"-semifinale: - Det var en stor lettelse
