Denne guilty pleasure fik Mille Dinesens læge til at slå alarm
De fleste af os kender den.
Den dårlige vane, som tilfører tilværelsen lidt sødme.
Selv om det føles som en fryd, er det sjældent godt for kroppen.
I Fit Living fortæller Mille Dinesen om sin årelang guilty pleasure, som fik hendes kolesteroltal helt op at ringe.
Gennem flere år gav hun sig selv en ugentlig pause fra den sunde livsstil, og hun indtog således en snasket burger med pomfritter, flødeis og ikke mindst fløde i kaffen.
Men ved et rutinetjek ved lægen forrige sommer kunne lægen konstatere, at Mille kolesteroltal var tårnhøjt.
- Jeg fortalte lægen om mine guilty pleasures med burger, fritter, is og fløde i kaffen. Og nu skal jeg lige sige, at vi altså snakker en kvart liter fløde om dagen i kaffen, så det er selvfølgelig også en del, siger hun og tilføjer:
- Og med flødeisen var det halvanden liter, som jeg købte og spiste. Alene. Eddie, min søn, fik ikke noget, haha.
Lægen foreslog Mille en tre måneders kold tyrker, hvor hun skippede fløden i kaffen og den ugentlige burger, fritter og isdessert.
Det hjalp.
Ved den næste prøve var kolesteroltallet eksemplarisk.