Åh! Denne magiske strand har PINK sand – vi vil afsted nu!
Åhh…. Du skønne danske sommer! Masser af sol – masser af varme. Masser af strandture. Masser af grill og hygge! Ja, sådan burde det være. Men ak og ve!
I år har de danske vejrguder virkelig ikke være søde ved os. Og i disse dage viser temperaturen sjældent mere end 15 grader, og solen virker også til at have forladt os for bestandigt.
Og med sådan noget trist vejr er der nok flere, der drømmer om at rejse til mere eksotiske og varme egne. Og nu har vi fundet stedet og ikke mindst stranden, hvor du og vi bare må flyve hen med det samme!
Stedet er overskønne Bahamas. Mere specifikt er vi i den grad klar på at hoppe i badetøjet og boltre os på Pink Sand Beach, der ligger på Harbour Island.
Her er verdens 25 SMUKKESTE strande
Stranden er nemlig ikke hvilken som helst strand. Stranden er nemlig kendt for at have pink sand. Jep, du læste rigtig. Og du kan se billederne i galleriet nederst i denne artikel.
Det er mikroskopiske organismer, der giver stranden den magiske farve. Foto: Instagram
Den fem kilometer lange strand skifter farve i løbet af dagen. Fra en rødlig farve ved middagstid til en pink-agtig farve ved solnedgang. Ja, stranden er en strand, du bare må og skal besøge på et tidspunkt i dit liv.
Den magiske og smukke farve skyldes ikke selve sandet, men nærmere bestemt nogle små mikroskopiske organismer, der har en rød-pink skal. Og det giver altså stranden dens magiske farve.
Så pak kufferten og find passet frem.
Eller nyd den smukke strand i galleriet herunder: