Dennis Knudsen har aldrig haft det bedre: - Livet skal bruges!
Dennis Knudsen nyder sommeren
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen modtager dom - slet ikke tilfreds
Der er sommer, sol og store smil i Korsør. Og så er der hvin og badende børn.
Sammen med sine tre børn nyder 61-årige Dennis Knudsen livet.
– Vi har været meget i sommerhus denne sommer. Så har jeg fået venner til at køre mig derop. Mit sommerhus ligger kun 15 kilometer fra Sommerland Sjælland.
– Det er en stor fejl, at jeg ikke har været der før. Der har vi brugt mange dage denne sommer, siger den glade far, som for tiden ikke har sit kørekort.
– Når vi er hjemme, så bader vi og spiller stangtennis og badminton. Jeg prøver, at træne dem til fodbold. Det går ikke så godt, da jeg selv er elendig til fodbold, erkender kendisfrisøren med et grin.
Der er fart over feltet, og selv om det nogle gange bliver for vildt, og Dennis må sige stop, så nyder han livet med sine tre børn.
– Trods de ting, jeg har været igennem de sidste to år med at miste en datter og retssagen (hvor han mistede kørekortet, red.), så har jeg faktisk aldrig haft det bedre.
– Jeg er et sted i dag, hvor jeg er rigtig lykkelig, siger Dennis.
Han elsker hverdagen, og der er ikke altid langt fra tanke til handling.
– Jeg synes livet skal bruges, jeg er ikke sådan en, der overvejer tingene så længe.
Se billederne: Dennis Knudsen viser det nye ansigt uden balaclavaen
Efter han for fem år siden blev far for første gang, har han droslet meget ned på sit arbejdsliv.
– Jeg har det privilegie, at jeg er selvstændig, og jeg har toppet min karriere, så jeg skal ikke ind og bevise noget mere. Det er en stor frihed at have, at man kan gøre, hvad man vil, lyder fra frisøren.
God tid med børnene
Det er godt for ham, at han ikke længere arbejder så meget som før.
– Det er både i takt med min alder, men også fordi jeg har fået børnene i en sen alder, så min prioritet er at bruge tid med børnene.
Dennis Knudsen afslører: Der kan være flere på vej
– Så selv om jeg er en gammel far, så tror jeg, at når regnskabet skal gøres op, så har jeg garanteret været ligeså meget sammen med mine børn, som en ung far har været, når han er på arbejdsmarkedet med små børn, mener Dennis.
Han er i sin frisørsalon et par dage om ugen, ligesom han har sin hårplejeserie og holder foredrag.
– Det med at lave film er sat på standby, mens børnene er så små. Jeg kan ikke være på film 12-14 timer hver dag.
Savner familien
Når solen rammer Storebælt, og temperaturen nærmer sig 25 grader, så kunne Dennis Knudsen ikke drømme om at bo andre steder, end i sit skønne hus i Korsør. Men andre gange drømmer han sig tættere på sine venner og familie.
– Jeg savner min familie, der bor omkring København rigtig meget, men jeg ved også, at jeg ikke finde noget så lækkert som Korsør. Jeg er glad for byen og mit arbejde her. Dagligdagen fungerer godt her.
Derfor går han heller ikke med flytteplaner.
– Jeg vil kun sælge, hvis jeg kan tjene penge på det, ellers vil jeg under ingen omstændigheder af med huset, lyder meldingen fra Dennis, der tidligere har været heldig i sine bolighandler.