Kendte12 timer siden

Dennis Knudsen på ny vægttabsrejse: - Jeg har tabt mig lidt

Kendisfrisøren Dennis Knudsen har kastet sig ud i en ny vægttabsrejse, fortæller han nu
Dennis Knudsen vil gerne tabe sig lidt.
Dennis Knudsen vil gerne tabe sig lidt.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Se billederne: Dennis Knudsen i vildt vægttab

Dennis Knudsen har hele sit liv gået lidt op og ned i vægt.

Derfor har han også af flere omgange tabt sig 10-15 kilo, når der har været "brug for det" - som kendisfrisøren siger.

Og det er der altså igen nu, fortæller Knudsen til SE og HØR.

Derfor er kendisfrisøreren også hoppet på en ny vægttabsrejse, hvor han gerne vil smide 10-12 kilo, fortæller han.

- Jeg har levet lidt for godt, og nu skal jeg lige tabe mig de her 10-12 kilo, fortæller Knudsen og fortsætter:

- Det er jo noget, jeg har gjort før. Så jeg ved jo udemærket, hvad jeg skal gøre. Det handler om at få trænet mere og spist sundere. Meget simpelt. Og så skal jeg selvfølgelig heller ikke spise børnenes rester eller spise med, når de får fredagsslik. Det er klart!

- Du har måske allerede tabt dig lidt?

- Jo, jeg har da tabt mig et par kilo. Men ikke noget vildt endnu, jeg er stadig i opstartsfasen, fortæller frisøren.

Positiv respons

Vægttabet er dog ikke det eneste, som Dennis Knudsen på det seneste har gjort, for at ændre sit ydre.

Sådan så det ud kort efter, at Dennis Knudsen var blevet opereret.
Sådan så det ud kort efter, at Dennis Knudsen var blevet opereret.
 Foto: Privat

Tilbage i maj fik han nemlig lavet et ansigtsløft.

Nu har operationen så langsomt sat sig, og Dennis Knudsen er godt tilfreds med resultatet, fortæller han SE og HØR:

- Jeg har det virkelig godt med resultatet. Jeg fik det jo ikke for at se yngre ud, jeg fik det fordi, at jeg var begyndt at se træt ud. Jeg har arbejdet hårdt i mange år, og jeg har tre børn alene som 61-årig. Så kommer man til at se træt ud.

- Men jeg føler, det har hjulpet, og jeg er rigtig glad for det. Det var en meget god oplevelse, og jeg har kun fået positiv respons - især nu hvor operationen har sat sig.

Sponsoreret indhold