KendteI går (opd. I går)

Dennis Knudsen sælger alt: Nu ryger sommerhuset

Der er gang i boligmarkedet i kendisfrisørens liv
Børnene fylder det meste af livet for Dennis Knudsen i disse år - og han elsker det!
Børnene fylder det meste af livet for Dennis Knudsen i disse år - og han elsker det!
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Kan ikke fløjte efter ansigtsløft

Forleden kom det frem, at Dennis Knudsen har solgt sit hus i Korsør, og nu har han igen haft fat i ejendomsmægleren.

- Jeg sælger også mit sommerhus.

- Det er sat til salg for 3.495.000 kroner, afslører Dennis Knudsen overfor SE og HØR.

Huset ligger i Ellinge Lyng ved Højby på Sjælland, og han har allerede fundet en ejendomsmægler, der er i gang med at fotografere huset, så salgsannoncen kan blive klar.

Sådan ser sommerhuset ud.
Sådan ser sommerhuset ud.
 Foto: Mikael Rieck

Han købte det i 2017 for 1.750.000 kroner - eller tæt på det halve af, hvad han nu vil have.

- Jeg har fået hus i Thailand, og jeg har campingvogn, og jeg skal have et nyt hus med have, så sommerhuset, har jeg ikke brug for mere, forklarer Dennis Knudsen om huset, han tidligere har kaldt sit drømmested.

Han er lige nu ved at afsøge boligmarkedet i Rungsted, hvor han håber at finde et hus til sig selv og sine tre børn.

- Det skal været et hus i et børnevenligt kvarter, hvor der er tæt til skole og sportsaktiviteter, siger Dennis Knudsen.

Hans ældste søn Lucas på fem år begynder i skole til sommer, og han er ikke vild med flytteplanerne.

- Lucas forstår godt, at han skal flytte, og han er ikke ellebegejstret.

- Han forstår ikke helt, han skal væk fra sine venner, erkender Dennis Knudsen.

- Men hvis jeg skal flytte, er det det rigtige tidspunkt, inden han skal begynde i skole og er kommet ind i en sportsklub, siger kendisfrisøren, der dog har beroliget sin søn med, at de kommer til at besøge vennerne i Korsør.

Hvis Dennis Knudsen får den pris, han forlanger, svarer det til næsten dobbelt så meget, som han betalte tilbage i 2017.
Hvis Dennis Knudsen får den pris, han forlanger, svarer det til næsten dobbelt så meget, som han betalte tilbage i 2017.
 Foto: Mikael Rieck

De skal være ude af huset i Korsør til juni. Og så bliver der loppemarked i Korsør.

- Når jeg ved, hvad jeg skal have med til det nye hus, så kan folk komme og købe de ting, som jeg ikke skal have med i det nye hus, fortæller hr. Knudsen.

Sponsoreret indhold