Dennis Knudsen skal i retten igen: - Jeg er så træt af det
LÆS OGSÅ: Se billederne: Dennis Knudsen viser det nye ansigt uden balaclavaen
Der var ét, der var to, der var tre klip i kørekortet.
Den danske kendisfrisør Dennis Knudsen skal endnu en gang en tur i retten. Han er nemlig tiltalt for at have kørt for hurtigt.
Det bekræfter den 61-årige Knudsen over for SE og HØR.
- Jeg er så træt af, at jeg skal i retten igen. Det er jo en gammel sag, som er over to år gammel, siger han og fortsætter:
- Jeg kørte 70 km/t et sted, hvor man måtte køre 50. Jeg nåede ikke at se, at den skiftede fra landzone til byzone.
Dennis Knudsen føler dog, at han har bødet nok for hastighedsforseelsen, der fandt sted i 2022, og som altså nu betyder, at han skal møde op i retten i Næstved den 10. juli.
- Jeg har betalt en bøde, og så troede jeg ligesom, at den sag var færdig. Det er skide irriterende. Jeg troede ligesom, at jeg var videre i livet. Men jeg må jo tage den.
Drama ved Molslinjen
Sidste år mistede frisørkongen sit kørekort efter en større psykisk nedsmeltning, da han kom for sent til Molslinjen og dermed ikke fik lov til at køre ombord på færgen med sine tre børn i bilen.
Dennis Knudsen forklarer videoklip fra færgedrama: Derfor sagde jeg det
- Det er så med cykel og med det offentlige. Og ja, også taxa en gang i mellem, forklarer han.
Dennis Knudsen fortæller desuden, at han håber på at kunne få lov til at starte på at generhverve sit kørekort hurtigst muligt.