Dennis Ritter i sorg efter tragisk dødsfald
Dennis Ritter er med egne ord ”fuldkommen rystet” efter den tragiske nyhed om, at den blot 18-årige cykelkomet Andreas Byskov Sarbo i weekenden er død i en tragisk ulykke.
På sin Twitter-profil skriver Dennis Ritter:
- Fuldkommen rystet. Har lige set at unge Andreas er død af sine kvæstelser efter at være blevet påkørt under cykelløb forleden.
- Jeg havde fornøjelsen af at have ham som medkommentator ved VM i fjor. Et dejligt bekendtskab. Nu er han væk. Det er meningsløst og uforståeligt.
Også Chris Anker Sørensen er rystet over det meningsløse dødsfald:
- Lige mine ord. Kan ikke beskrive hvor trist det er.
Den 18-årige rytter blev påkørt fredag under cykelløbet Tour de Himmelfart. Dagen efter døde han på hospitalet af sine kvæstelser.
Mor og fire børn dræbt i bilulykke: Nu har man fundet tragisk seddel
Danmarks Cykle Union (DCU) bekræfter ifølge TV 2 det tragiske dødsfald på sin hjemmeside.
- Det er med dyb sorg, vi har modtaget beskeden om, at Andreas Byskov Sarbo i dag er afgået ved døden.
Kæmpe gæld: Minus hos Buch
- Vores tanker og inderligste medfølelse går til Andreas’ familie og nærmeste - ingen ord kan udtrykke smerten over deres ubærlige tab, skriver Danmarks Cykle Union.