Kendte7 timer siden

Der er fortsat gang i Caroline Hendersons millionbiks

Selv om Caroline Henderson er fyldt 63 år, så sælger den dansk-svenske diva stadig billetter for millionbeløb
63 år og i fuld vigør. Caroline Hendersons stemme kan stadig fortrylle de fleste.
63 år og i fuld vigør. Caroline Hendersons stemme kan stadig fortrylle de fleste.
 Foto: LARS H. LAURSEN

LÆS OGSÅ: L.O.C. har lavvande i kassen

Caroline Hendersons stemme er ikke sendt på pension.

Det afslører regnskabet for den 63-årige sangerindes firma Calle Entertainment.

Der er så meget gang i fremførelsen af Hendersons store repertoire af jazz- og popsange, at indtjeningen i 2024 passerede 1.627.000 kr.

Det er godt nok 100.000 kr. mindre end forrige år, men stadig langt mere end de fleste hiver ind på lønsedlen.

883.100 kr. udbetalte anpartsselskabet som løn.

På bundlinjen kan Calle Entertainment bryste sig med et overskud på over 586.000 kr. efter skat.

Samtidig blev der i firmaet foretaget en "ekstraordinær uddeling" på 250.000 kr.

Formuemæssigt er Calle Entertainment godt polstret.

Selskabet har en likvid beholdning på næsten 1,7 mio. kr.

Det er 400.000 kr. mere end forrige år.

Egenkapitalen i Caroline Hendersons millionbiks er opgjort til 2,6 mio. kr.

Sponsoreret indhold