Kendte13. november 2024

Derfor sælger han huset: Dennis knudsen vil bo i Thailand

Dennis Knudsen vil bo i Thailand - i hvert fald delvist. Det fortæller han nu til SE og HØR
Kendisfrisøren fortæller nu, hvorfor han solgte huset.
Kendisfrisøren fortæller nu, hvorfor han solgte huset.
 Foto: Gregers Overvad

Det er næppe nogen nyhed, at kendisfrisøren Dennis Knudsen ynder at rejse mod de varmere himmelstrøg i Thailand engang imellem.

Således har Knudsens følgere flere gange kunnet se feriebilleder fra det asiatiske land på de sociale medier, ligesom han også hfik ørene i maskinen i sommer, hvor et besøg i landet endte ud i, at han blev anklaget for at støtte dyremishandling.

Men nu er ferierne ikke nok længere, afslører Dennis Knudsen. Nu vil han nemlig til at bo delvist i landet. Det skriver Billed-Bladet.

Overfor SE og HØR uddyber Dennis Knudsen:

- Jeg skal ikke flytte derned permanent. Som det er nu, så rejser jeg til Thailand imorgen, hvor jeg skal bruge en uges tid på at kigge på skoler og børnehaver.

Derfor sælger han

- Hvorfor skal du kigge på institutioner, hvis i ikke skal flytte derned?

Dennis Knudsen og børnene skal til at tilbringe meget mere tid i Thailand.
Dennis Knudsen og børnene skal til at tilbringe meget mere tid i Thailand.
 Foto: Gregers Overvad

- Det er fordi, jeg gerne vil være dernede tre måneder om året, hvilket vi starter med at prøve af her i starten af 2025, hvor vi rejser derned og bor i januar og februar og marts. Planen er så, hvis alt går godt, at vi vil gøre det hvert år.

- Skal du så også finde noget mere permanent at bo i dernede, som i kan vende tilbage til?

- Ja, jeg leder efter et fast sted og håber, at jeg finder noget. Det er også en af grundende til, at jeg har sat min hus til salg her i Danmark. Jeg vil gerne opleve nogle ting og prøve noget forskelligt af.

Det var i slutningen af oktober, at kendisfrisøren satte sit hus i Korsør til salg til den svimlende sum af knap 15 millioner. Det er dog ikke blevet solgt endnu.

- En stor gave

Dennis Knudsen forklarer også, hvorfor han gerne vil væk fra Danmark i årets første tre måneder.

- Det er de måneder, jeg synes, det er kedeligst at være i Danmark. Det er gråt og mørkt.

- Derudover så er mine børn jo halvt amerikanske, så jeg syens, det ville være en stor gave at få dem ind på nogle internationale skoler, så de kan blive tosprogede. Og så elsker jeg jo Thailand.

Selvom kendisfrisøren med egne ord ikke regner med, at han skal ned og "klippe i Thailand", så er det ikke fordi, at han blot skal sidde på hænderne i tre måneder.

Han fortæller nemlig til SE og HØR, at hans plan er at arbejde på en stribe projekter, som han dog ikke bliver mere konkret omkring.

Sponsoreret indhold