Kendte21. december 2015

Godt tip: Derfor skal du give juletræet en kodimagnyl

Hvis du troede, at kodimagnyler kun kunne kurere tømmermænd, kan du godt tro om igen. De små hovedpinepiller kan nemlig også forlænge dit juletræs levetid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4858406a.jpg
 (Foto: All Over)

Den 24. december går det løs, når danske familier samles i stuerne for at danse rundt om juletræet.

Ja, juletræet er nærmest midtpunktet på denne festlige dag, og derfor er det også surt, hvis træet taber nåle eller generelt bare ser trist ud.

Men heldigvis er der hjælp at hente – og et gammelt husråd er værd at benytte sig af, når træet er fældet og har fundet vej til stuen.

Giver du dit juletræ et par hovedpindepiller, vil det nemlig holde sig frisk i længere tid.

Ja, det lyder måske mærkeligt, men de små piller kan altså bruges til andet end at kurere tømmermænd.

Erfaringer viser nemlig, at hovedpinepiller i juletræets vand fremmer træets evne til at optage vand. Og jo mindre tørstig træet er, jo færre nåle vil træet tabe – og jo mere frisk vil træet ser ud.

Og det er jo smart.

Det er dog kun hovedpinepiller med det aktive stof acetylsalicylsyre, der virker. Det stof findes blandt andet i kodimagnyler, aspirin og treo. Og tricket virker bedst på træer, der har tendens til at tabe nålene. Det er særligt juletræssorten rødgran.

Så har du anskaffet dig en af de juletræssorter, bær du stille træet i vand og tilsætte et par hovedpinepiller. Så er der et frisk juletræ at beundre hele julen.

Og herunder er lige lidt andre tricks til at holde juletræet så flot som muligt.

1. Stil gerne træet koldt og stil det først inden for i ”sidste” øjeblik

2. Stil træet i en juletræsholder, hvor er der er indbygget vandbeholder, så træet kan drikke, når det er tørstigt.

3. Skær 1-2 centimeter af stammen for at ”åbne” træet. På den måde kan den bedre suge vandet til sig.

Og nåeh ja… så giv dit træ et par hovedpinepiller, så det kan overleve juleaften.

God fornøjelse – og glædelig jul.

Kilde: Danske Juletræer

Sponsoreret indhold