Det er bevist: Beauvais er en jydeketchup!
Man kan dele folk op på mange måder. En af dem er deres ketchupvaner:
Der er dem, der foretrækker den dansk producerede Beauvais ketchup til deres pølser, fritter og andet tomatkrævende mad.
Og så er der dem, der sværger til Heinz.
Teknisk set er der vel også nogle få der har en tredje præference, eller – GYS – slet ikke spiser ketchup. Men i denne sammenhæng må de være at betragte som bizarre afvigere, hvis mening vi slet ikke vil beskæftige os med.
I stedet vil vi kigge på tal, som Coop Danmark har samlet for forbruget af begge mærker Ketchup i alle de danske kommuner.
Og tallene viser et klart billede.
I stort set hele Jylland er det Beauvais, der er storsælgeren. Øst for Storebælt hitter Heinz. Fynboerne mødes på midten, og ca. halvdelen af de fynske kommuner foretrækker hver mærke.
Adskillige smagstests har igennem årene kåret det danske mærke til at være bedst. Men undersøgelser viser også, at Heinz klart vinder en popularitetskonkurrence på landsplan.
Sådan undgår du at slå stinkende prutter
Så hvad der gør, at jyderne foretrækker noget andet end sjællænderne er ikke godt at sige.
Men husk at tage din egen yndlingsketchup med, hvis du skal på besøg på den anden side af broen!