Det er slut: Kim Novaa og Natasha Valentino Novaa går fra hinanden

LÆS OGSÅ: Botoxkongen Kim Novaa skal giftes med 21 år yngre model
Kærligheden er bristet mellem Kim Novaa og Natasha Valentino Novaa.
Efter næsten ti års parforhold har den danske botoxkonge og modelkæresten Natasha nemlig valgt at gå hvert til sit.
Det skriver de i et fælles opslag på Instagram.
- Efter mange overvejelser og dybe samtaler er vi kommet til den svære erkendelse, at vores veje nu skal skilles.
- Det er en beslutning, der ikke er taget let, men vi har indset, at vi hver især har brug for at følge vores egne stier for at finde lykken, som vi fortjener, lyder det i opslaget.
Kim Novaa og Natasha Valentino Novaa fandt sammen tilbage i 2015, og i 2017 gik botoxkongen på knæ under en hed kærlighedsferie til Maldiverne.
Efter ti års kærlighed har parret været igennem en masse op og nedture i deres forhold, og hvert et minde de har skabt sammen vil forblive i deres hjerter, lyder det.
- Vi vil altid værdsætte det bånd, vi har haft, og den respekt, vi har for hinanden. Kærlighed kan tage mange former, og nogle gange betyder ægte kærlighed også at give slip.
- Vi ønsker det bedste for hinanden og ser frem til at støtte hinandens rejse, selvom vi nu går hver vores vej, skriver de i opslaget.
Kim Novaa, der arbejder som kosmetisk behandler, er kendt fra en lang række tv-progammer som blandt andre "Robinson Ekspeditionen" og "Familien fra Bryggen".