Det rene vanvid: Taylor Swifts festkjole koster KASSEN
Hun kan godt nok prale af en titel som dollar-milliardær, men Taylor Swift må alligevel lige have trukket vejret en ekstra gang, da hun købte sin kjole til efterfesten i kølvandet på årets Grammy Awards forleden.
Det er i hvert fald ikke et lille beløb, hun har måttet punge ud med for det minimale stykke stof, hun havde på.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie skiftede Taylor Swift sin Schiaparelli Haute Couture-gallakjole ud med en Valentino festkjole, da hun drog videre fra prisuddelingen til efterfest.
Festkjolen var proppet med guld- og sølvpailletter og koster svimlende 18.000 dollars, hvilket svarer til lige knap 124.000 danske kroner.
Se et billede af Taylor Swift til efterfesten herunder:
Det er ikke mange billeder, der er dukket op af Taylor Swift fra efterfesten.
Der florerer dog nogle enkelte videoer på sociale medier, hvor man kan se, at sangerinden hyggede sig gevaldigt med blandt andre popstjernen Ed Sheeran, som hun er gode venner med:
En anden video viser, at Taylor Swift huskede at passe på sig selv ved at drikke godt med vand under festen:
Taylor Swift var nomineret i seks kategorier til årets Grammy Awards.
Hun vandt to af kategorierne, hvoraf den ene af statuetterne gjorde, at hun faktisk skrev historie.
Den ene pris var nemlig for "Årets album", og den har popsangerinden som den eneste nogensinde nu vundet hele fire gange.
Store stjerner som Stevie Wonder og Frank Sinatra har "kun" vundet prisen tre gange.