Kendte25. juli 2019

Det så du ikke på TV: Sandheden bag Martins exit i "Korpset"

TV2-programmets alderspræsident Martin måtte forlade aftenens afsnit af "Korpset". Nu afslører han overfor SE og HØR den sande historie bag sit exit
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-25_kl._10.23.03.png
 (Foto: TV 2)

I torsdagens afsnit af ”Korpset” på TV2 måtte Martin bide i det sure æble og forlade programmet. Ikke af egen fri vilje, men fordi Thomas Rathsack og de to andre instruktører vurderede, at han ikke kunne klare presset længere.

I ugen forinden blev aspiranterne testet på en specialbane, og det er faktisk her, den reelle årsag til, at Martin endte med at måtte forlade ”Korpset”, skal findes.

Det afslører Martin nu til SE og HØR.

- Jeg har et ‘hårdt’ afsnit 4, da jeg i kampen med de to overfaldsmænd (afsnit 3), får bøjet ribben, der presser på lungen, og derfor har jeg svært ved at trække vejret, når pulsen stiger, siger Martin til SE og HØR og tilføjer:

- Jeg siger ikke noget til nogen og prøver at kæmpe videre. Jeg nægter at give op. Dette gør desværre, at jeg bliver taget af programmet sidst i afsnit 4.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190716_mr_korpset_007.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

"Korpsets" alderspræsident Martin forlod i aften programmet i smerter. Foto: Mikael Rieck

Efterfølgende kommer jeg til ”Korpsets” læge, som kunne konkludere, at de ribben var bøjede og rådede til smertestillende og ro. Dette bliver desværre ikke nævnt i programmet. Min afgang bliver defineret som om, at mine store muskler ikke kunne følge med, hvilket ikke er tilfældet og en lidt kedelig udmelding.

Hos TV2 har de følgende kommentar til Martins exit:

- Det er på baggrund af aspirant 10s samlede præstation på hele kurset, at instruktørerne vurderer, at han skal forlade programmet. Det er ikke en enkelt præstation eller situation, der er afgørende for udfaldet, og vi har ikke udeladt væsentlige optagelser, der kunne have nuanceret den samlede vurdering.

- Aspiranten blev efterfølgende bekendt med en ufarlig, men ubehagelig skade, der uden tvivl har haft indvirkning på hans præstation, men som under alle omstændigheder ikke havde ændret på beslutningen om, at han skulle forlade kurset, fortæller programmets redaktør Nikolaj Daugberg.

Martin har ellers kæmpet sig gennem den ene udfordring efter den anden i overlevelsesformatet, hvor præmien ene og alene er æren af at gennemføre.

- Man kan ikke beskrive, hvor ekstremt det var at lave ”Korpset”. På TV ser man ikke engang det hele. Da vi var i svømmehallen, så opdager seerne jo ikke, at vi forinden har siddet og holdt om hinanden for at opretholde en form for kropsvarme.

Sponsoreret indhold