Kendte7. juni 2024

Det tog Bethenny Frankel ti år at blive skilt

Det tog hårdt på den amerikanske tv-kendis Bethenny Frankel at blive skilt. Især fordi dramaet tog hele ti år at færdiggøre
Intet mindre end ti år tog det Bethenny Frankel at blive skilt.
Intet mindre end ti år tog det Bethenny Frankel at blive skilt.
 Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Se billederne: Padma Lakshmi er 53 år og hottere end nogensinde

Det er sjældent let at blive skilt, men for den 53-årige Bethenny Frankel har det nok været en smule mere besværligt end for de fleste.

Den tidligere "The Real Housewives of New York City"-stjerne fortæller i sin podcast "Just B Divorce" om, hvordan det tog hende og eksmanden Jason Hoppy intet mindre end ti år at få skrevet papirene under.

Til gengæld nåede de så kun at være gift i tre år.

- Jeg troede aldrig, at jeg skulle blive lykkelig igen. Men se på mig nu! Hvis jeg kan, så kan du, siger Bethenny Frankel blandt andet til sine lyttere.

- Det var bogstaveligt talt det mest traumatiserende, jeg forhåbentlig nogensinde vil gennemgå i mit liv, tilføjer hun og sammenligner den følelsesmæssige byrde med at miste en, man elsker.

Bethenny Frankel med datteren Bryn.
Bethenny Frankel med datteren Bryn.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg har været igennem en fucking krig. En krig. Jeg har betvivlet mig selv som menneske, som forælder, fordi jeg så mange gange fik at vide, hvor forfærdelig jeg var, og hvor ulækker, gammel og irrelevant jeg var, og jeg blev misbrugt, fordi jeg ikke havde nogen magt til at komme ud af det, siger hun og kalder deusden oplevelsen for "mental og følelsesmæssig tortur."

Bethenny Frankel og Jason Hoppy blev gift i marts 2010 og separeret igen blot to år senere i december 2012.

Herefter fulgte en lang jruidisk kamp om forældremyndighed og økonomi, indtil deres skilsmisse blev endeligt afsluttet i januar 2021.

Måneden forinden vandt Bethenny Frankel fuld forældremyndighed over deres fælles datter.

Sponsoreret indhold