Disse stjerner er IKKE velkomne til Oscars 2024: Bandlyst
LÆS OGSÅ: Kæmpe galleri: Se alle kjolerne fra Oscaruddelingen 2024
Flere kendisser kan du godt droppe at spejde efter på rød løber til Oscars 2024. Nedenstående stjerner er nemlig hverken inviteret eller velkomne til årets helt store filmfest.
Will Smith efter vold
Da Chris Rock i 2022 jokede med Jada Pinkett Smiths skaldede hoved – hvilket skyldes sygdommen alopecia – så Will Smith rødt, råbte og endte med at storme scenen for at give værten et par på hovedet.
Carmine Caridi for at videresende videoer
Den allerførste skuespiller, der har oplevet at blive permanent bandlyst fra Oscar-festen er "The Godfather"-skuespiller Carmine Caridi, for i 2004 at skulle have videresendt kommende film til en kammerat.
Fadæsen gav ham også en retssag på nakken, ligesom FBI gik ham i bedene. Vennen, Russell Sprague, delte filmene online, erkendte sig skyldig og døde under sagen, mens Carmine Caridi nægtede alt.
Han endte med at blive renset for alle anklager, men akademiet holdt fast i, at han ikke var velkommen. Han døde i 2019, 85 år gammel.
Roman Polanski for voldtægt
Den kontroversielle instruktør blev i 2018 forment adgang til prisuddelingen, efter han blev dømt for at have haft sex med og dermed voldtaget en 13-årig.
Han flygtede siden fra USA til Frankrig, hvor han stadig bor.
Polanskis voldtægtsoffer beder dommer lukke sag efter 40 år
Harvey Weinstein for sexforbrydelser
Filmmogulens handlinger er af akademiet stemplet som modbydelige, afskylige og antietiske, og da hans sexforbrydelser kom op til overfalden i 2017 blev han selvsagt smidt ud på røv og albuer.
Harvey Weinstein blev i 2020 idømt 23 års fængsel for voldtægt og seksuelle overgreb, og i februar 2023 fik han føjet yderlige 16 år til dommen for flere sexforbrydelser, der betyder, at han formentlig aldrig kommer ud af fængslet igen.
Harvey Weinsten rammes af nye anklager om seksuelle overgreb
Bill Cosby for seksuelle overgreb
I 2018 blev den nu 86-årige Bill Cosby idømt op til 10 års fængsel for at have drugget og forgrebet sig på en basketballtræner i 2004.
I 2021 blev han løsladt efter tre år, hvor hans dom blev omstødt. Der er dog stadig igangværende private søgsmål og flere kvinder fortæller, at de har oplevet det samme.
Akademiet har stadig bandlyst ham med argumentet, at man skal opretholde en vis respekt for menneskelig værdighed.
Nye anklager mod Bill Cosby: Bedøvede og voldtog på filmset
Adam Kimmel for sex med mindreårig
Filmfotograf Adam Kimmel, 64, har kendt sig skyldig i at have sex med en 15-årig pige, men hævder at det var med samtykke. Han er registreret som sexforbryder i USA og ikke længere velkommen til prisuddelingen.
Episoden fandt sted, inden han trådte ind i branchen, men akademiet har siden dommen bekræftet, at han ikke længere er medlem og altså ikke kan deltage.