Ditte Haue er blevet mor til endnu en dreng.
Foto: Hanne JuulDer er dejlig nyt på hjemmefronten hos nyhedsværten Ditte Haue.
Hun er nemlig blevet mor for anden gang.
Det afslører hun selv i et opslag på Instagram.
- Det her er sidste billede af vores lille dreng, mens han stadig lå i min krop. Nu ligger vi her på sofaen i hver vores. Det er sgu da lidt af et mirakel!
Og man må forstå, at det har været en hård omgang.
Der er i hvert fald blevet plads til at takke hele tre jordemødre og en epiduralblokade i opslaget.
38-årige Ditte Haue og partneren Rasmus Moltke har i forvejen sønnen Jonatan, der kom til verden i december 2022.
Rasmus Moltke har også en datter fra et tidligere forhold.