Ditte Haue viser babybulen frem: - Jeg har (næsten) sluttet fred
LÆS OGSÅ: Sådan skal Sussi og Steen fejre deres første nytår sammen
Graviditeten har bestemt ikke været en dans på røde roser for Ditte Haue.
Den 38-årige tv-vært har nemlig kæmpet med kvalme og ubehag, men da terminsdatoen nærmer sig, har hun nu sluttet fred med forløbet.
Det skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun viser den struttende babybule frem.
- Nu er der under en måned til termin. Og jeg har (næsten) sluttet fred med, hvordan den her graviditet endte med at forløbe, skriver hun.
Ditte Haue har tidligere fortalt, at graviditeten ikke kun har været en sød ventetid.
Derfor har hun også været fraværende fra tv-skærmen i en længere periode, og hun måtte tidligere på måneden indse, at hun først vender tilbage efter sin barsel.
Nyhedsværten lægger derfor heller ikke skjul på, at hun glæder sig til, at den lille fyr i maven melder sin ankomst.
- Jeg glæder mig til at vende tilbage til både garderobe, kollegaer og arbejde på den anden side. Men lige nu jeg glæder mig bare allermest til snart at møde den lille fyr, der ikke længere er en spire, men et lillebitte menneske der tumler rundt inde i min nu ret så store mave, skriver hun.
Ditte Haue og kæresten Rasmus Moltke har i forvejen sønnen Jonatan, der nu kan se frem til at blive storebror.