Kendte7. februar 2020

Ditte Julie Jensen afslørede ny kæreste ved en fejl

Bagedronningen Ditte Julie Jensen er lutter smil for tiden. I mandags kunne hun afsløre, at hun har fået sig en nye kæreste, men det var slet ikke meningen, at den nyhed skulle ud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/firmafesten_tsl_20200205_0049.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Man kan hurtigt komme til at tale over sig, når man som Ditte Julie Jensen er fuld af kærlighed og forelskelse.

- Det var slet ikke meningen, griner kagedronningen, da SE og HØR møder hende på den røde løber, 48 efter hun har afsløret, at hun har en ny kæreste.

Den populære influencer havde egentlig planlagt at holde nyheden om sin nyfundne kærlighed hemmelig lidt endnu.

- Jeg blev grebet af, at jeg blev spurgt, om der var plads til kærlighed, hvor jeg bare svarede ja. Så tænkte jeg, at nu siger jeg det bare. Det var slet ikke lige meningen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200203_dm_premiere_birds_of_prey_003.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Det var til premieren på "Birds of Prey", at Ditte Julie ved en fejl afslørede, at hun nu har fået sig en kæreste (Foto: Dan Mariegaard)

Den pludselige og uventede afsløring kom ikke kun bag på Ditte Julie. Også den nye kæreste, hvis identitet fortsat er hemmelig, blev overrasket over udmeldingen.

- Han er okay med det, der er slet ikke noget der. Så alt er fint, forsikrer den succesfulde blogger dog.

På Ditte Julies Instagram-profil har hun det med at dele ud af sit liv i stor stil. Dog er den nye kæreste ikke blevet nævnt, men det er der en grund til.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_julie_wen_5.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Der er masser at fejre for Ditte Julie for tiden (Foto: Kaspar Wenstrup)

Nu er det ude, og jeg har ikke sådan et behov for yderligere at italesætte det, siger den 32-årige kagedronning og fortsætter:

- Jeg har bare sådan et behov for, at han lige skal være min lidt endnu. Og i og med at det også er nyt for mig og mine børn, skal vi alle sammen lige vænne os til det. Der har jeg bare ikke et behov for, at hele omverden har en holdning og en mening til det.

Sponsoreret indhold