Kendte1. september 2021

Ditte Julie Jensen køber kagehus til 5,6 mio. kr.

Bagedronningen flytter til Tårnby på Amager, hvor hun ene kvinde har købt et enfamiliehus
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den tidligere "Den store bagedyst"-deltager skal pakke sit bagegrej ned i flyttekasser.

På sin Instagram afslører den 34-årige iværksætter, at hun netop har overtaget nøglerne til sit nye hus.

Artiklen fortsætter under billedet

- Jeg kniber mig selv i armen. Men den er god nok!! Jeg har i dag fået nøglerne til mit nye hjem, MIT HUS, jubler moren til to, mens hun holder en husnøgle frem foran sin nye pastelgule villa.

Bagedronningen har betalt 5.675.000 kr. for en 105 kvadratmeter stor villa, der ligger i Tårnby på Amager.

Huset er bygget i 1956 og ligger på en 669 kvadratmeter stor grund.

Dermed bliver Ditte Julie Jensen boende på Amager, hvor hun indtil for nylig slog sine folder ved Amager Strandpark.

- Da jeg kom hjem fra "Over Atlanten", vidste jeg, at mine børn og jeg skulle i hus. Mine børn skulle vokse op i et hus med have, i det område deres venner og skole er.

- Jagten på mit drømme hjem blev sat ind. Det har været en umenneskelig kamp med banker, det at være selvstændig osv. en historie jeg ikke skal trætte jer med nu. FOR DET LYKKES !!, jubler hun.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ditte_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Ditte Julie Jensen har grund til at smile ekstra stort for tiden. Foto: Dan Mariegaard

Dog går der et stykke tid, før iværksætteren og hendes to børn kan rykke ind i deres nye gemakker i Tårnby:

- Hele huset skal renoveres -læs: KÆMPE PROJEKT. Men det skal blive lige som jeg drømme om - så håber I er klar på boligspam.

- Vi flytter først ind i det nye hus i 2022.

Udover de 105 kvadratmeter bolig er der i øvrigt også en carport på 18 kvadratmeter og et lille udhus på fem kvadratmeter på grunden.

Sponsoreret indhold