Kendte8. juni 2024 (opd. 8. juni 2024)

Ditte Okman afslører nyt om Martin Brygmann: - Nævner ham slet ikke

Angiveligt kunne den kendte skuespiller være sluppet helt for at få sit navn frem uden at gå i retten - i stedet har han nu både tabt sagen for at stoppe DR-dokumentar om sexisme og fået sit navn frem på alle forsider
Martin Brygmann fik intet ud af at gå i retten mod DR - altså udover, at alle nu ved, at han er omtalt i en dokumentar om sexisme. Men ifølge Ditte Okman altså uden at hans navn faktisk bliver nævnt.
Martin Brygmann fik intet ud af at gå i retten mod DR - altså udover, at alle nu ved, at han er omtalt i en dokumentar om sexisme. Men ifølge Ditte Okman uden at hans navn faktisk bliver nævnt.
 Foto: Peter Grosen

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Derfor er Martin Brygmann i krig med DR

Det kan godt være, at skuespiller og musiker Martin Brygmann i dag ærgrer sig ekstra meget over, at han fulgte rådene fra sin advokat, Heidi Højmark Helveg.

For ifølge den kendte og meget velinformerede podcastvært Ditte Okman så optræder han slet ikke med navn i den DR-dokumentar om sexisme, der efter planen skal sendes fra mandag.

- Hvis Martin Brygmann ikke ville have sit navn frem, så kunne han meget nemt ikke have fået sit navn frem. For de nævner faktisk ikke hans navn, siger Ditte Okman fredag i Podimo-programmet "Det, Vi Taler Om".

Og i dag besluttede retten i København at afvise Brygmanns krav om, at de ting, der handler om ham, klippes ud.

Så selvom han - som Ditte Okman påstår - ikke bliver nævnt, ved alle nu, at han er med i den kritiske dokumentar.

I programmet i to dele ventes en række kvinder at træde frem, ligesom et stort antal kilder angiveligt har hjulpet produktionsselskabet Impact TV med at afsløre sexisme i musikbranchen.

Ditte Okman mødte selv op i retten tidligere på ugen for at følge sagen mod Martin Brygmann. Her mødte hun hans kone, men ikke skuespilleren selv. Begge er helt tavse om sagen.
Ditte Okman mødte selv op i retten tidligere på ugen for at følge sagen mod Martin Brygmann. Her mødte hun hans kone, men ikke skuespilleren selv. Begge er helt tavse om sagen.
 Skærmdump

Alligevel erkender Ditte Okman i fredagens program, at Martin Brygmann med rette kunne være nervøs for, at han - selv uden navn - ville blive afsløret.

- Det kan jo godt være, at det kan blive så tydeligt (i programmet, red.).

- Jeg gætter på, at Martin Brygmann i det her tilfælde har tænkt, at noget af det er så tydeligt, at det kan være mig, så jeg bliver nødt til at lukke ned.

- Måske har Heidi (hans advokat, red.) sagt, at det tror jeg godt, jeg kan hjælpe dig med, lyder det fra Ditte Okman, der som eksempel på samme dilemma fremhæver en sag om skuespilleren Carla Mickelborg.

I 2021 skrev hun nemlig en bog om sine oplevelser på filmsettet til "Far til fire".

- Hun beskriver, hvordan hun som 16-årig bliver udsat for MeToo.

- Der kommer hun jo med så mange oplysninger om den person, som har krænket hende, forklarer Ditte Okman.

Carla Mickelborg blev kendt for sin rolle i "Far til fire". Det var også her, at hun angiveligt blev udsat for nogle meget voldsomme krænkelser af en mandlig og markant ældre skuespiller.
Carla Mickelborg blev kendt for sin rolle i "Far til fire". Det var også her, at hun angiveligt blev udsat for nogle meget voldsomme krænkelser af en mandlig og markant ældre skuespiller.
 Foto: Morten Mejnecke

- Hun fortæller selv, hvordan hun efterfølgende får en undskyldning af denne her person, hvorefter de går I seng sammen.

- Der er hun seksten år, og denne her person er, så vidt jeg husker, seksogtyve år ældre end hende. Der gik alle jo også i gang med at finde ud af, hvem er på denne her produktion, som er seksogtyve år ældre end Carla Mickelborg, og det er klart, at så begynder rygterne jo at køre.

Martin Brygmann har indtil videre ikke ønsket sig at udtale sig om DR-dokumentaren, som der måske allerede fra i morgen søndag kan ses de første historier og traileren fra hos DR.

Sponsoreret indhold