Dødsangst er årsagen til Ditte Okmans enorme forbrug
For fem år siden blev Ditte Okman ramt af dødsangst, da hendes bror Kim døde meget pludselig i en alder af blot 46 år.
Broren er ikke den eneste i Dittes familie, der er gået bort meget pludseligt og i en ung alder, og det satte dengang en frygt i livet på ”Det, vi taler om”-værten.
Det fortæller hun i et stort interview med ELLE.
Det var særligt tanken om at efterlade sine to børn, Lloyd og Betty, uden en mor, der nagede hende.
- De var så små, at de ikke ville kunne finde ud af at åbne køleskabet eller ringe til deres far. Jeg var meget bekymret for, hvordan jeg ville efterlade dem. Nu er det ikke så meget angst, men mere en form for dødsbevidsthed i mit liv, en slags følgesvend, der minder mig om at nyde livet, mens jeg har det, for statistisk set er der en vis risiko for, at jeg ikke bliver særlig gammel, siger hun til modemagasinet.
Den dag, Ditte blev ældre end sin bror, tog hun sit liv op til overvejelse. Hvad var vigtigst for hende, og hvordan havde hun lyst til at bruge sit liv?
- For mig er det det vigtigste at have frihed til at være mig selv og at have nære oplevelser med mine to børn. For når jeg dør en dag, tror jeg egentlig, de er ligeglade med, om jeg var dygtig til mit arbejde eller til at spare en masse penge op.
- Jeg tror, det er vigtigere for dem at have en rygsæk proppet med sjove, nærværende oplevelser med deres mor, siger hun.
Den livsfilosofi har i den grad kunnet ses på hendes bankkonto.
Tidligere på året medvirkede hun i DR-podcasten ”Du kender typen”, hvor vært Anne Glad gennemgik hendes kontoudtog for de dengang seneste tre måneder.
Under udsendelsen kom det frem, at radioværten på tre måneder havde brugt 55.000 kr. udelukkende på restaurantbesøg.
I Elle fortæller hun, at hun, at hendes absurde forbrug faldt mange lyttere for brystet.
- Hun remsede alle mulige sindssyge valg op, jeg havde truffet, og der var mange lyttere, der blev enormt sure over, at jeg brugte så mange penge på rejser, mad og vilde udskejelser.
Til modemagasinet fortæller hun desuden, at hun altid har haft en forestilling om, at hun som gammel ville købe et lille hus på den amerikanske vestkyst, hvor hun ville sidde og drikke vin.
I dag går hun i stedet efter at indfri de ønsker, hun måtte have så hurtigt som muligt.