Den lille hund Walter er født døv. Sammen med sine søskende blev han blot seks uger gammel bragt til et internat, skriver littlethings.com
Hans søskende havde også problemer med hørelsen, og da det gør det sværere at kommunikere med hundene, er de ikke så nemme at formidle væk til familier. Men så kom 10-årige Julia forbi internatet i Pasadena.
Læs også
Narkohund på opgave i Jylland – fandt noget helt andet i haven
Julia er også døv fra fødslen, og hun mener, at Walter er helt perfekt, som han er og kastede straks sin kærlighed på den lille hund. Julias mor kunne med det samme se, at der var en helt spontan og umiddelbar forbindelse mellem Julia og Walter.
Læs også
Viral hund er død
Det var Walters måde at vise kærlighed på, der mindede hende om Julia, da hun var mindre. - Da jeg første gang holdt Julia, kunne hun ikke høre min stemme, og så snusede hun i stedet for til min hals. Og da jeg tog Walter i mine arme, gjorde han præcis det samme. Så kiggede jeg bare på ham og var klar over, at han var som skabt til os. Julia og han er ens, siger den 10-årige piges mor. Nu lærer Julia Walter tegnsprog, og han forstår kommandoerne for 'sæt dig', 'vand' og 'mad'.
Læs også
Alice troede, hun havde fået en parkeringsbøde, men...
De er perfekte for hinanden og viser verden, at det at være anderledes ikke er dårligt - det er smukt. - Jeg elsker Walter. Han er min bedste ven, siger Julia på tegnsprog. Se en dejlig livsbekræftende filmstrimmel med Walter og Julia herunder: