Kendte29. april 2022

Dokumentarist bag Astroworld-film: - Travis Scott burde sidde i fængsel

Rapperen og koncertarrangøren bliver beskyldt for at have vidst, at der var et alvorligt problem med sikkerheden, mens den tragiske koncertulykke skete i november
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega764826_018.jpg
 Foto: MEGA

Historien om en af de mest voldsomme og tragiske koncertulykker – der kostede 10 menneskeliv – vil naturligvis blive fortalt i en dokumentar, som er under produktion under titlen: ”Concert Crush”.

Det er filmmageren Charlie Minn, der står bag filmen om den forfærdelige hændelse, hvor 10 personer mellem 9 og 27 år blev mast og kvalt i den tumultariske folkemængde ved Astroworld-festivalen den 5. november sidste år.

På scenen stod rapperen Travis Scott, som dokumentarinstruktøren bestemt mener, man kan holde ansvarlig for den uhyggelige ulykke.

Det fortæller han til PageSix.

– I mine øjne er Travis Scott et fjols. Han er kriminel efter min mening, siger filmskaberen, som selv gerne indrømmer, at hans koncertfilm er drevet af ofrene og de overlevendes historier.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega803518_004_1.jpg
 Foto: MEGA

10 mennesker døde og adskillige blev såret, da presset på publikum blev for højt på Astroworld-festivalen i november. (Foto: MEGA)

En ambulance, Ikke en isbil

Både Scott og arrangøren Live Nation har afvist alle anklagerne om, at de skulle have ignoreret flere sikkerhedsbrist under koncerten. For nyligt er søgsmålene mod de to parter blevet lagt sammen, men de massive sagsanlæg tæller op mod fire hundrede enkelte anklager fra i alt 2800 ofre, der alle er repræsenteret i den samlede sag.

– Grunden til at han fortjener kritik og i sidste ende fængselstraf, er, at han godt vidste, der var et problem, forklarer Minn ifølge PageSix.

– Han anerkendte, at der var en ambulance i mængden. Han bemærkede at der var folk, der var besvimet, og han stoppede showet tre gange undervejs. Jeg siger ikke, at han var klar over, at der havde været dødsfald, men han kendte til problemerne. Det var en ambulance – ikke en isbil.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega762865_012_1.jpg
 Foto: MEGA

Kylie Jenner, som Travis Scott har to børn sammen med, var også til stede under koncerten. (Foto: MEGA)

Charlie Minns filmprojekt, “Concert Crush”, fortæller otte koncertgængeres egne oplevelse og vidneudsagn fra den skæbnesvangre aften, og i USA har filmen allerede premiere fredag, hvorefter den spiller i en uge frem.

Filmen vil også kunne ses på streaming på et tidspunkt, skriver PageSix.

Med filmen ønsker han at give en stemme til de mennesker, der oplevede den voldsomme koncerttragedie på tætteste hold. Selv kalder han Astroworld for ”enhver koncertarrangørs model for, hvad man IKKE skal gøre”.

– Jeg ønsker ikke at se endnu et menneske komme til skade ved en koncert nogensinde igen. Sidst jeg tjekkede, var det meningen, at man skulle kunne komme og have det sjovt ved sådanne arrangementer. Ikke kæmpe for sit liv, lyder det.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Live Nation, som også er ramt af anklager om sjusk med sikkerheden ved Astroworld i efteråret, udtrykker gennem deres advokater bekymring over dokumentarfilmen, fordi den er skabt med producerstøtte fra en af ofrene, Ricardo Ramos, advokat.

Artiklen fortsætter under traileren...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Rapperen Travis Scott, som også er kendt som Kylie Jenners kæreste, har tidligere fortalt, at han er ”ødelagt” og ”knust” over Astroworld-katastrofen. Men han har også overfor radioværten Charlamagne Tha God fortalt, at han altså ikke hørte skrigene fra publikum.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega739783_001.jpg
 Foto: MEGA

Scott fastholder, at han ikke kan holdes ansvarlig for hændelserne på Astroworld i 2021.
(Foto: MEGA)

Instruktøren Minn siger, at rapperen ikke er alene om at have begået fejl.

– Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg ikke giver Travis Scott skylden alene. Der er masser af skyldige i denne sag. Det er snart seks måneder siden, og der er endnu ingen, der er blevet holdt ansvarlige, siger han.

Sponsoreret indhold